Med de to børn Rundt i asyllabyrinten
Ondt i Sandholmfængslet:

Året var 2001, da den 5-årige Benazera og hendes lillebroder Rifat på 3 blev asylbørn i Danmark.

I de foregående dage har vi været med Benazera og Rifat rundt i centerlabyrinten. Efter 5½ år er børnene på vej ud. De to børns far er blevet fængslet. De to børns mor har forsøgt at hænge sig og er indlagt på et psykiarisk hospital. De to børn selv er tvangsanbragt på et børnehjem.

I dag skal vi på besøg hos børnenes far i Sandholmfængslet.
(De forrige artikler om de to børns baggrund, klik her)

Sandholmfængslet.

Det er den 27. marts 2007. I Sandholmfængslet sidder børnenes far og ved intet om sin kones selvmordsforsøg og anbringelsen af hans børn. Børnene selv opholder sig på et børnehjem blandt, et omend omsorgsfuldt og professionelt uddannet personale, så for børnene vildtfremmede mennesker.Børnene selv havde ovenpå gårsdagens sindsoprivelser et naturligt behov for at tale med deres far.
Under årene i Danmark har børnenes far været deres primære omsorgsperson. Om han i den givne situation ville have været i stand til at passe på sine børn på en forsvarlig måde, er uvist. Begge børnenes forældre er efterhånden gået i opløsning. Men han har trods alt mere overskud til de to børn end deres mor.

Ansvaret for at varetage børnenes tarv bedst muligt, ligger hos Allerød kommune. Det gør man bedst i den situation ved så vidt det er muligt at holde kontakt mellem børn og forældre og søge et samarbejde omkring børnenes ophold på institutionen.

Sandholmfængslet bruges af politiet for at forhindre at asylsøgere forsvinder, eller rettere for at sikre at asylsøgere forsvinder ud til deres hjemland. Til fængsling af asylsøgere, der hverken er kriminelle eller mistænkt for kriminalitet. Sådan bør de derfor heller ikke behandles. Men det bliver de i Sandholmfængslet. De må ikke være i besiddelse af en mobiltelefon. Det første døgn censureres deres breve. En rutine til politiet ophæver censuren. Nogle gange glemmer politiet det.  

Dagen efter børnenes anbringelse og deres mor selvmordsforsøg tog en socialrådgiver fra Allerød kommune som sig hør og bør ud i Sandholmfængslet og orienterede børnenes far om situationen og skriver bagefter til rapport:

Børnenes far ”bliver meget chokeret og rystet over det skete og vil meget gerne i kontakt med sine børn. Han siget, at han frygtede, at hans kone ville prøve at begå selvmord, men han kunne jo ikke gøre noget inde fra fængslet. Han får at vide af overvagtmester (overvagtmesterens navn), at han kan ringe senere på dagen. Det er ikke muligt for familien at kontakte ham”….

Samme dag ringer socialrådgiveren til børnehjemmet, der fortæller, at børnene
…”er triste og ikke taler så meget med personalet”..

Først dagen efter fik børnenes far lov til at ringe til sine børn via en fængselspræst.

Børnene besøgte på tredje dagen efter moderens selvmordsforsøg deres far i fængslet.