| Støttekredsen for Flygtninge i Fare | |
Om brugen af dette Websted |
|
| Citater og gengivelse af artikler | Artikler fra dette websted kan downloades og bruges frit til ikke kommercielle formål, og med angivelse af støttekredsens navn og websted som kilde: støttekredsen for flygtninge i fare http:www.stoettekredsen.dk |
| Formålet med Webstedet |
En stor del af vores arbejde med at hjælpe flygtninge består i at kulegrave, hvordan deres sager forvaltes af de forskellige myndigheder. Det har givet os en specialviden, som vi gerne vil give andre indblik i. Det er formålet med dette websted. Vi har forsøgt at gøre det så nemt som muligt at søge oplysninger om landene flygtningene kommer fra, om flygtningene selv, og om hvordan flygtninge som enkelt individer og flygtninge som social gruppe behandles af Danmark, når de søger asyl her i landet.
Støttekredsen arbejder for flygtninges rettigheder til et liv under menneskeværdige vilkår. Opfyldelse af menneskerettigheder for en af verdens svagest stillede grupper: Mennesker fordrevet fra deres land grundet risikoen for deres liv. Vi får mange henvendelser fra danskere, der ønsker vores tid til rådighed for mange ting: Møder, oplæg, specialer, undervisning, kontaktformidling, hjælp til opstart af nye foreninger, psykologisk krisehjælp til egne frustrationer over dansk flygtningepolitik m.m. Alt dette må vi desværre sige, at det har vi ikke ressourcer til at tage os af. Vi har valgt at yde service til asylsøgere. Hjemmesiden giver et godt indblik i hvordan, og hvad det er man melder sig til at støtte enten aktivt eller passivt, når man melder sig ind i denne forening. Det er endnu et formål med hjemmesiden. |
| Praktisk brug af hjemmesiden |
Vi har forsøgt at gøre vores websted så brugervenligt som muligt. It-teknisk bruger vi rammer (frames), det ved vi, at nogen ikke kan lide, og kan være et problem for handicappede. Derfor har vi nederst på hver enkelt side lagt et link til at kalde artiklen frem udenfor rammerne. Der er dermed en valgmulighed for at læse artiklen i og udenfor rammerne. På hver side er også en printerknap. Ved brug af den kommer rammerne ikke med i udprintning.
Ved valget af frames har vi været nødt til at tage hensyn til vores ressourcer. Det er alt andet lige lettere, kun at skulle ændre ved en enkelt menu, der går igen på alle sider, end at skulle gå tusind sider igennem, når der er behov for ændring. Style sheets ved vi, nogen vil råbe op om. Men style sheets kan altså ikke klare, de funktioner, vi har brug for til støttekredsens websted. Vi har prøvet det af. .Situationen for flygtninge og menneskerettigheder har igennem de seneste 5 år været i konstant forandring. Her under konstante lovændringer af stor betydning. Det betyder at strømmen af artikler er stor. Når vi ikke bruger frames bliver resultatet, at hjemmesiden nogle måneder efter rekonstruktion bliver uoverskuelig, så ingen kan finde rundt, og vi så enten skal starte forfra med ny rekonstruktion, eller vælge, at ingen kan finde rundt. Og ved det sidste ryger formålet med hjemmesiden. Derfor har vi valgt at bruge frames. Men som nævnt også forsøgt at afhjælpe ved at lægge links, så hver enkelt side også kan åbnes udenfor rammen. Har du fundet webstedet via søgemaskine, og ikke fået rammen med indholdsmenu med, er også lagt et link på hver side, således at rammen kan hentes uden besvær. I den side vi har oprettet for asylsøgerbørnene, kan style sheets opfylde funktionsbehovet, så der har vi naturligvis valgt at bruge style sheets i stedet for frames. |
| Ved problemer med webstedet |
Støder du ind i problemer med brug af webstedet her, eller ind i et brudt link, må du meget gerne sende en mail til webmaster@stoettekredsen.dk
Med venlig hilsen |
| Dette websted bruger frames:
Har du fundet det via søgemaskine og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her |
|