Støttekredsen for Flygtninge i Fare
Nyhedsbrev 19.2.2012

Så langt rækker regeringens bekymring
for asylbørnene ikke….

Statsminister Helle Thorning-Schmidt før og efter folketingsvalget

  • ”Vi er meget bekymrede for børnene i asylcentrene”

Alligevel afviser Statsministeren og andre ansvarshavende ministre at mødes med og lytte til og lære af de virkelige eksperter: de unge flygtninge selv, der har mærket i eget sind, hvordan det er at leve en barndom i konstant rædsel for tvangsudsendelse til krig og forfølgelse - og om ikke at blive lyttet til....

Læs ministersvarene og ikke mindst ligegyldigheden i dem her

   
9-2-2012
Nyhedsbrev

Forliget mellem regeringspartierne,
Enhedslisten og Liberal Alliance

Hvad så med børnene på 9 år og op?

Iflg. det nye forlig skal børn op til 8 år ikke længere integrationsmåles for at kunne opnå familiesammenføring med deres forældre i Danmark.

Hvad så med de børn på 9 år og op? Skal de fortsat kunne stemples uintegrerbare og holdes adskilt fra deres forældre i Danmark? Vi er overbeviste om at det også er følelsesmæssigt svært og skadeligt for børn på over 8 år at leve adskilt fra deres forældre.
   
Flygtningeunge drukner fortsat
i pointsystemer og Kafka-jurisme
   

Afskaffelse af udvisningsstraf
til unge sendt på genopdragelsesrejse

Dansk Folkeparti brokker sig (ikke uventet), og hævder at det nu vil blive langt nemmere for forældre med anden etnisk baggrund at sende deres børn på genopdragelsesrejser.

Men – det var særdeles nemt, for de forældre, der ønskede det, at sende deres børn på genopdragelsesrejse under den forrige regering, der dannede flertal med Dansk Folkeparti (VKO). VKO-flertallet dengang gjorde det til gengæld langt sværere for de ramte børn og unge at komme tilbage til Danmark igen. Børnene og de unge (mange af dem vokset op i Danmark) blev altså straffet med landsforvisning for deres forældres forseelse og jo faktisk misrøgt af deres børn (misrøgt at bortsende børn og unge).

Forliget indgået i dag mellem regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance lapper et stort hul – sætter på dette punkt barnet og den unge over systemet. Det hilser vi fra Borgere for asyl velkommen.
   

Børn over 15 år adskilt
fra deres forældre under flugt
Kan igen få familiesammenføring

Også på dette punkt, et forlig om mennesket over systemet,
og ikke mindst barnets tarv. Vi glæder os til at se det gennemført i praksis.

   
Forliget i sin helhed

Flygtninge I Fare mener ikke fremskridt skal måles i forhold til hvad det forrige flertal gennemførte af gemenheder imod flygtninge og andre udlændinge kommet til Danmark. I så bliver vi bare lidt mindre gemene (eksv ”kun” gemene mod børn over 8 år ) Vi skal helt væk fra gemenhederne.

Forliget i dag,  hvis det gennemføres i praksis, er iflg. vores umiddelbare vurdering et skridt i den rigtige retning, men vores hjerter bløder over forligspartiernes godkendelse af børn over 8 år kan stigmatiseres som uintegrerbare. Vi har lagt hele forligsteksten ind på Flygtninge i Fares hjemmeside;

http://www.stoettekredsen.dk/udlFolig/Aftale_om_familiesammenfoering_-_boern.pdf
 
  • NB: Kan lukning af Europas grænser for flygtninge og indvandrere
    virkelig forhindre danske virksomheder (arbejdspladser) i at flytte til udlandet?
 
  • NB; Kan lukning af Europas grænser for flygtninge og indvandrere virkelig forhindre
    vestens virksomheder i at flytte til udlandet og udnytte verdens fattigste og fordrevne til slaveri
Dette websted bruger frames: Har du fundet det via søgemaskine og ikke
fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk
Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her

Til tops