I Støttekredsen for Flygtninge i Fare har vi gennem årene jævnligt informeret om hverdagslivet i efterkrigstidens Kosovo. De materielle mangler og fattigdommen.  Det er knapt så simpelt at beskrive, hvordan den stille daglige frygt føles og begrænser livet og hverdagen for mennesker i Kosovo.

I Kosovo er der internetcafeer, og undertegnede tjatter jævnligt med de tvangsudsendte børn. I dag har jeg valgt at offentliggøre en tjatsamtale fra forleden med Dalila, 14 år og dele nogle af Dalilas hverdagstanker og følelser med jer her

Som fremgår af tjatten, passer Dalilas forældre på hende. Sådan er det ikke for alle børn. Problemet med trafficking af børn og kvinder til sex-slaveri går ad mange veje i Kosovo. Nøden i Kosovo er stor. Der er de kidnappede forsvundne piger. Andre forældre sælger deres børn eller sender dem ud og tigge i natten for at skaffe mad til morgendagen.

Børnene er ikke blot på børnearbejde, men også lette ofre, og der er god afsætning hos de internationale styrker og politi. Kosovo er Europas konfliktknudepunkt, og trafikknudepunkt når det gælder handel og trafficing af børn og kvinder fra Kosovo og hele Østeuropa til sexslaveri.

Mere info på Støttekredsens hjemmeside om Kosovo her:
http://www.stoettekredsen.dk/land%20kosovo.html

Med venlig hilsen
Mona Ljungberg, Støttekredsen for Flygtninge i Fare