Støttekredsen for Flygtninge i Fare
23-10-2008
Støttekredsens
nyhedsbrev
Resume:
Hverdagsliv i Kosovo anno2008

Hun hedder ikke Madeleine. Hun er ikke fra England og hun var ikke på ferie i Portugal. De forsvundne piger er eller var fra krigens og efterkrigstidens Kosovo, og du får kun at vide om dem, når du går rundt i landsbyer og taler med forældre, der fortæller, hvorfor de stadig frygter at lade deres småpiger og teenagedøtre gå alene.

I Støttekredsen for Flygtninge i Fare har vi gennem årene jævnligt informeret om hverdagslivet i efterkrigstidens Kosovo. De materielle mangler og fattigdommen.  Det er knapt så simpelt at beskrive, hvordan den stille daglige frygt føles og begrænser livet og hverdagen for mennesker i Kosovo.

I Kosovo er der internetcafeer, og undertegnede tjatter jævnligt med de tvangsudsendte børn. I dag har jeg valgt at offentliggøre en tjatsamtale fra forleden med Dalila, 14 år og dele nogle af Dalilas hverdagstanker og følelser med jer her

Som fremgår af tjatten, passer Dalilas forældre på hende. Sådan er det ikke for alle børn. Problemet med trafficking af børn og kvinder til sex-slaveri går ad mange veje i Kosovo. Nøden i Kosovo er stor. Der er de kidnappede forsvundne piger. Andre forældre sælger deres børn eller sender dem ud og tigge i natten for at skaffe mad til morgendagen.

Børnene er ikke blot på børnearbejde, men også lette ofre, og der er god afsætning hos de internationale styrker og politi. Kosovo er Europas konfliktknudepunkt, og trafikknudepunkt når det gælder handel og trafficing af børn og kvinder fra Kosovo og hele Østeuropa til sexslaveri.

Mere info på Støttekredsens hjemmeside om Kosovo her:
http://www.stoettekredsen.dk/land%20kosovo.html

Med venlig hilsen
Mona Ljungberg, Støttekredsen for Flygtninge i Fare

Dette websted bruger frames: Har du fundet det via søgemaskine
og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk
Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her
http://www.stoettekredsen.dk
stoettekredsen@stoettekredsen.dk