Støttekredsen for Flygtninge i Fare
http://www.stoettekredsen.dk

Dato: 21. januar 2008

Høringssvar til VKO-aftalen af 16. januar 2008 om flygtninge i Danmark

1. Konteksten aftalen efter vores opfattelse bør vurderes i:

Som en konsekvens af folkedrabene under 2. verdenskrig, og ikke mindst, hvordan de kunne lade sig gøre: nemlig igennem de fleste europæiske landes deltagelse i folkemordene ved igennem 1930’erne at afvise flygtninge fra Tyskland og sende dem tilbage, - blev asylrettigheden/retten til beskyttelse i efterkrigsårene ophøjet til en menneskerettighed gældende for enhver af verdens borgere, der grundet overgreb eller risikoen herfor måtte blive drevet på flugt fra sit hjemland. Verdens statsoverhoveder fik dermed både pligt til at yde alle borgere beskyttelse, og pligt til og en fælles interesse i at arbejde for fremme af menneskerettighederne på tværs af alle stater.

Fra 2001, da VKO begyndte at danne flertal, er Danmarks asylpolitik med forskellige lovtiltag ble-vet ændret til reel udvisningspolitik. Vi finder yderligere, der kan tales om en decideret kynisk ned-brydningspolitik af flygtninge: Kynisk og nedbrydende, ved at tvinge mennesker tilbage til lande, hvor deres liv og helbred er i risiko, og børn truet i deres opvækst. Vi skal her bringe de tilbagesendte Kosovo-flygtninge i erindring. – Kynisk og nedbrydende, idet der foruden afskaffelse af det enkelte menneskes asylret, i årene 2001 – 2005 målrettet i Danmark med forskellige lovtiltag er blevet indført helbredsnedbrydende forhold her i landet for de af verdens borgere, der ikke vil vende tilbage til hjemlande/egne, hvor deres liv og helbred fysisk er i risiko.

Af andre helbredsnedbrydende forhold indført i Danmark af VKO-flertallet skal her nævnes: Væsentlige kostrestriktioner for flygtninge, væsentlige restriktioner i andre basale nødvendigheder til opretholdelse af liv og helbred (hygiejnemidler, tøj m.m.), yderst begrænset adgang til læge- og anden nødvendig helbredsmæssig behandling, indlogering af flygtninge i særlige lejre under sær-deles ringe boligkår, hyppige tvungne opbrud og tvangsflytninger rundt til forskellige egne af Danmark, forbud imod uddannelse og arbejde, samt til de afviste flygtningebørn særskilte skoler med væsentlige ringere undervisningstilbud end til danske børn. Med andre ord: der er indført en slags apartheidspolitik imod borgere af nærmere bestemte nationaliteter og etniciteter, der har søgt til Danmark af livsnødvendige grunde.

Tiltag til nedbrydelse af flygtningene indført i Danmark af VKO efter 2001 er ikke på noget tids-punkt blevet fjernet igen. Der har grundet folkelige initiativer til oplysning om nedbrydningspolitiken og deraf følgende omsiggribende folkeprotester, efter 2006 blot været foretaget mindre juste-ringer af, hvordan nedbrydelsen af flygtninge fremover kunne maskeres som forbedringer for flygt-ningene. Et tidligere eksempel på en sådan maskering: Loven om afskaffelse af madkasseordning.

2. VKO-aftalen af 16.1.2008 :

Vi finder i aftalen af 16.1.2008 ingen tegn på evne til nytænkning, såvel som vi ikke finder tegn på evne til at lære af historiens erfaringer, eller tegn på evne til indlevelse i den humanitære katastrofe for det enkelte menneske flygtet fra forfølgelse og/eller krig. Aftalen bærer præg af at være et produkt af, hvad vi vil karakterisere som VKOs flygtningefobi: Konkret er aftalen for os at se, blot en videreførelse af et apartheidslignende system indført i Danmark i 2001 med enkelte justeringer i nedbrydningsmetoderne.

3. Hvem gavner VKO-aftalen:

Apartheidssystemet administreres og gennemføres praktisk af Dansk Røde Kors imod betaling med danskernes skattepenge. VKO-flertallet udtrykker sin fulde tilfredshed ved denne ordning med Dansk Røde Kors. Der er iflg. forliget afsat 5 millioner kroner årligt i merudgifter til administration og gennemførsel af justeringer aftalt mellem VKO og Dansk Røde Kors. De eneste, der synes at have gevinst af VKOs justeringsaftale af 16.1.2008, synes således at være Dansk Røde Kors, der med aftalen får mulighed for at opretholde beskæftigelse for organisationen i Danmark.

4. Flygtninge med Humanitære opholdstilladelser i risiko:

Aftalen omhandler tilsyneladende kun centerflygtningene. Vi finder i vores stillingtagen væsentligt  at påpege risikoen for flygtninge, der i Danmark har fået opholdstilladelse af humanitære grunde, hvilket ikke er at sidestille med asyl. Enkelte alvorlige sygdomme uden behandlingsmuligheder i hjemlandet kan i nogle tilfælde udløse en humanitær opholdstilladelse.

Efter at VKO fik flertal i 2001, har et væsentligt større antal flygtninge end i tidligere år fået tildelt opholdstilladelse af humanitære grunde. Opholdsbetingelserne under humanitær opholdstilladelse er efter 2001 endvidere blevet væsentligt forringede. Før 2001 blev humanitære opholdstilladelser tildelt midlertidigt med henblik på varigt ophold i Danmark. Netop udsigten til ”varighed”, sikkerhed imod overgreb for fremtiden, var med til at lindre og danne grobund for helbredelse af flygtninges psykiske lidelser forbundet med traumeoplevelser i hjemlandet. En opnåelse af bedring i tilstanden medførte ikke, at en midlertidig opholdstilladelse automatisk blev frataget flygtningen igen. Opholdstilladelsen blev givet med henblik på at lindre kronisk lidelse. Således er det ikke i dag. Også den midlertidige opholdstilladelse bruges i dag til at stresse og nedbryde flygtninge.

Efter VKO fik flertal i 2001 gives Humanitær opholdstilladelse midlertidigt for ½ - 1 år ad gangen, og kun med henblik på midlertidigt ophold.  Opholdstilladelsen kan evt. forlænges for ½ - 1 år ad gangen. Betingelsen ”med henblik på midlertidigt ophold” betyder som det ene at flertallet af de flygtninge, der har fået en humanitær opholdstilladelse holdes fast i frygt for at blive udsendt og udsat for nye overgreb i hjemlandet, og at den grundlæggende frygt hindrer effekt af behandling.
Nogle få har med den midlertidige opholdstilladelse fattet håb til en sikret fremtid, såvel som ud-flytning fra centret og et selvstændigt liv med rettigheder for disse få har ført til en umiddelbar bedring. På trods af, at de fortsat var alvorlige syge, og der i deres psykiske tilstand kun synes sporet en mindre bedring, har de pågældende oplevet, at deres opholdstilladelse ved ansøgning om forlængelse efterfølgende bortfaldt. Resultatet har været tilbagefald til decideret psykosetilstand. Tilbage i psykosetilstanden genoptages humanitærsagen. Grundet den umiddelbare risiko hermed igen er drevet over, kan pågældende flygtning så igen opleve en mindre bedring, få afslag og med afslag igen blive sendt tilbage til sin psykosetilstand, sagen genoptages o.s.v.

Hovedsageligt omfatter tildelingen af humanitære opholdstilladelser flygtninge, der grundet risiko-en i hjemlandet ikke har villet vende tilbage dertil efter afslag på asyl, og i årene efter asylafslaget i stedet er blevet psykisk brudt ned af opholdet i Danmarks centersystem. Om end tildelingen af hu-manitære opholdstilladelser af VKO-flertallet er et forsøg på at opnå en midlertidig bedring for flygtningen, - stor nok bedring til senere at sende flygtningen ud, uden at Danmark kommer på kant med de internationale konventioner, - om end VKO-flertallet har indført nedbrydende betingelser for flygtninge, der har fået ophold af humanitære grunde i Danmark, ser vi på baggrund af indholdet i VKO-aftalen af 16.1.2008, den som et tiltag til yderligere at indskrænke mulighederne for flygt-ninges lovlige ophold i Danmark.

5. Papirnusserforlig:

VKO-flertallet har ikke uden grund fået tilnavnet:”papirnusser-regeringen” eller papirnusser-flertallet om man vil. Som en afsluttende kommentar til aftalen skal vi her påpege at indførslen af de nedbrydende tilstande for flygtninge i Danmark, efter VKO har dannet flertal fra 2001, og ikke mindst de mange maskeringer af VKOs nedbrydningspolitik, i alle organer indebærer dynger af papirer, kontrolskemaer og erklæringer, der skal skrives og udfyldes og læses og sendes frem og tilbage. Aftalen af 16.1.2008 afviger i den henseende ikke fra andre aftaler mellem VKO. Ser vi ligeledes på baggrunden for aftalen, - hvordan den for måneder siden blev slået op som nytænkning og ny politik, uden at der efter måneders arbejde er kommet andet ud af det end 11 sider papir med nogle småjusteringer af nedbrydningspolitikens gennemførelse i praksis, finder vi endelig, at aftalen kan karakteriseres ved at være et ægte ”papirnusserforlig”. 

6. Vores afsluttende konklusion er derfor i al sin korthed:

• Aftalen indeholder som sådan ikke noget væsentligt nyt. Det er en aftale tilpasset til lejligheden, og drejer sig blot om en mindre regulering i den hidtidige udvisnings- og nedbrydningspolitik af flygtninge.

• .Aftalen er et papirnusserforlig. (Blår i øjnene på den danske befolkning)

• Aftalen gavner opretholdelsen af beskæftigede i Dansk Røde Kors.

7. Spørgsmål, vi finder interessante at få besvaret i forbindelse med VKO-aftalen
 af 16.1.2008:

Vedr. boligblokkene i Sandholm

• Det er militærets bygninger i Sandholm og med tilstødende militære områder. Hvilke planer foreligger der om de nuværende boligblokkes fremtidige anvendelse?

Spørgsmål vedr. udgifterne til Dansk Røde Kors:

• Hvad får nuværende leder af Dansk Røde Kors i løn?

• Hvad får lederen af Dansk Røde Korses asylafdeling i løn?

• Hvor meget betaler de danske skatteydere årligt til at Dansk Røde Kors for at drive og administrere centre med tilhørende institutioner og boliger?

Spørgsmål vedr. Statsborgerskab:

Hvornår er der sidst blevet tildelt statsborgerskab til udlændinge med ophold i Danmark? Hvor mange står på ventelisten? Hvornår har de søgt? Hvor meget tid har været reel sagsbehandlingstid af ansøgninger? Hvor meget tid har reelt været ventetid på behandling af ansøgningerne? Hvor meget tid har reelt været ventetid som følge af indførsel og indarbejdning af nye bureaukratiske regler? samt Folketingsvalg?

Med venlig hilsen

Støttekredsen for Flygtninge i Fare
Mona Ljungberg