Fra Krigsbarn til Asylbarn

Året var 2001. Pigen Benazera var dengang bare 5 år og havde allerede i længere tid været sin lillebroders eneste faste holdepunkt. Under krigen i Kosovo var familien blevet splittet. Børnenes far levede i flere år på flugt, og havnede år 2000 i Danmark. I Kosovo regerede krigen. Huse blev plyndret og brændt af. Kvinder og deres døtre voldtaget (et af de mest anvendte krigsvåben i verden), mænd og sønner gennemtævet og tvunget til at se på og dræbt, med mindre de havde været forudseende og allerede tidligere taget flugten.

Børnene og deres mor var under faderens fravær udsat for overgreb, og endte op i masserne på flugt til Makedonien. Herfra gik flugten videre igennem måneder og år. Mor og børn blev undervejs adskilt fra hinanden og genforenet igen og alle tre endelig i 2001 genforenet med børnenes far i Danmark.

Fra en tilværelse som krigens børn trådte den 5-årige Benazera og hendes lillebroder Rifat på 3, nu over i en tilværelse som asylbørn.

Igennem de næste dage, tager vi Benazera og Rifat i hånden og følger deres vej igennem asylsøgerlabyrinten – også kaldet ”asyl”-systemet”. Et system, der bygger på mange andre systemer – også labyrinter med egne blindgyder – og hver labyrint en selvstændig blindgyde i den store asyl-labyrint