| Støttekredsen for Flygtninge i Fare | |
Afviste asylansøgere fra |
|
01-04-2004 |
Det Radikale Venstre Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den generelle sikkerhedssituation for sikher bosiddende uden for Punjab? Hvad er ministerens kommentarer til de vurderinger af situationen for etniske og religiøse mindretal i Indien, især sikh-mindretallet i bl.a. Punjab, som er fremført i rapporter fra bl.a. det britiske og amerikanske udenrigsministerium samt Amnesty International i 2003 og 2004, hvor det fremføres, at der fortsat foregår overgreb (tortur, voldtægt, mord, plyndringer m.v.) mod mindretalsgrupper, herunder sikh-mindretallet, af såvel sikkerhedsstyrker som militante hinduer? Kan ministeren i den sammenhæng opsummere de internationale (jf. ovenfor) og uafhængige indiske vurderinger af den indsats, som de føderale og regionale myndigheder Indien udøver for at sikre en reel efterforskning og retsforfølgelse af de ansvarlige for de nævnte overgreb? Kan ministeren oplyse om den danske regering deler de internationale vurderinger af situationen for etniske og religiøse mindretal i Indien og især for sikh-mindretallet i bl.a. Punjab? Kan ministeren orientere om den afvejning af risikomomenter, som indgår i de danske myndigheders vurdering, når der skal tages stilling til om asylansøgere fra sikh-mindretallet kan vende sikkert tilbage til f.eks. Punjab? Hvilke skridt vil ministeren tage for at undgå, at asylansøgere fra bl.a. sikh-mindretallet bliver udvist til forhold, som ifølge internationale rapporter kan anses for at være særdeles risikofyldte og præget af overgreb fra såvel sikkerhedsstyrker som militante hinduer, og hvor det dermed er særdeles usikkert om en repatriering kan ske under tålelige og acceptable forhold? Hvad kan ministeren oplyse om andre EU-landes praksis med hensyn til asylansøgere fra sikh-mindretallet, herunder disse landes vurdering af mulighederne for at en repatriering kan ske under tålelige og acceptable forhold? |
| Dette websted bruger frames:
Har du fundet det via søgemaskine og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her |
|