I har alle været børn engang og unge. Alle er I vokset op i Danmark. Nogle af jer er unge endnu. I nogenlunde samme alder som nogle andre unge også vokset op i Danmark, men født i Irak.

Hvordan ville du mon reagere på, hvis et flertal i Folketinget besluttede i morgen at udvise dig til Irak?  Ville det være ligegyldigt for dig at skulle sige farvel for evigt til venner, og den kultur og det land, du er vokset op i og kender, - hvis Danmark som plaster på såret gav dig 56.000 kr. med til at bosætte dig i et fremmed land?

Vil tanken være for absurd, du er jo født og vokset op i Danmark? Det er nogle af de børn også, som Danmark vil sende ud. Andre kom til Danmark i så lav en alder, så det var uundgåeligt, at de med årene slog rod i Danmark. Nogle af jer kan måske stadig erindre, hvordan det var at være 12 år eller 16 år. Hvilken betydning vennerne havde. Kammeraterne i klassen. Lærerne og at du forstod deres bogstaver og tal på tavlen. Forhåbentligt var det for dig en selvfølge, at hele dit livsgrundlag ikke pludselig blev revet væk. Husker du dig selv i den alder, og hvad der har været af betydning dengang for dig og hvordan du og dit liv blev formet?

Nogle af jer folketingsmedlemmer har selv børn. Små børn eller voksne børn. Hvordan tror I det ville påvirke jeres skolebørn og voksne børn pludselig at blive revet væk fra alt og flyttet til Irak. Voksne børn og skolebørn vokset op i Danmark. Tænk dig ind i situationen og hvordan du selv ville have det med at tage dine børn til Irak. Dine store børn? Dine små børn?

De irakiske flygtninge Danmark har besluttet at sende ud til Irak har været i Danmark mellem 6 og 10 år. De kom hertil imens Saddam Hussein var ved magten.

Hånden på hjertet! Var du taget tilbage til et Irak med Saddam Hussein ved magten? Med risiko for dit liv. For dine børns liv. Eller til klankrige og borgerkrig, der har hersket  i Nord-Irak? I Nord-Irak foregår stadig genocid – etniske udrensninger.  Eller var du taget tilbage til den internationale krig, der tog over fra 2003? Hånden på hjertet: hvad ville være dig mest kært: dit liv – dine børns liv – eller -  den danske stats beslutning om at afslå dig asyl i Danmark? Ville du have sat dit og/eller dine børns liv på spil, hvis du kunne gøre noget som helst for at undgå det? Vil du gøre det i dag? Og i så fald for hvad?

De kaldes bekvemmelighedsflygtninge, de afviste irakere. Men hvad bekvemt er der ved at skulle flytte fra center til center? Hvad bekvemt er der ved, at bo 7 mennesker stuvet sammen på 12 kvadratmeter, forældre sove med deres teenagebørn og små børn i et lille værelse hver nat – i årevis. Hvad bekvemt er der ved at få højest 3 måltider om dagen til overlevelse? 3 måltider som man end ikke selv kan bestemme hverken konsistens eller indhold i. Hvad bekvemt er der ved, at skulle sidde i en kantine sammen med flere hundrede andre på 3 faste tidspunkter om dagen og indtage sin mad, således som de afviste flygtninge jo skulle i flere år, såfremt de ville have noget at spise. I kantinen sad psykisk syge og råbte og skreg. Nogle kastede op ud over maden. Hvad bekvemt er der ved at skulle indtage sin mad under sådanne forhold. For at overleve!  Og årene op til kantinen, var alt hvad de fik i underhold, en trist madkasse hver 14. dag. Hvad bekvemt er der ved det?

De afviste irakere brugte formuer på bestikkelse i Irak, til pas og udrejsetilladelse og til menneskesmuglere. Hånden på hjertet – hvis de ønskede større bekvemmelighed, tror du så ikke de havde brugt deres penge på at forsøde deres tilværelse i Irak i stedet for at søge til Danmark? I dagevis skjult på ladet af en lastvogn.  Ved den tyrkiske grænse i fare for at blive skudt – eller fængslet og udsat for tortur. Hvad er der mere bekvemt ved det end at blive i sit hjemland, hvis der i dette hjemland er fred og ingen fare? Hånden på hjertet, tror du virkelig, at nogen mennesker vil blive i et land, hvor de er underkastet strenge restriktioner i deres frihed og rettigheder som de har været og er i Danmark, hvis de kunne opnå større frihed og rettigheder i deres oprindelsesland.

Hånden på hjertet – For vi ved det alle. At udsende de irakiske flygtninge, der har været i Danmark 6 – 10 år medfører kun tab og spild af gode menneskeliv. Det er et tab for de irakiske flygtninge, et tab for Irak, og et tab for Danmark. Både menneskeligt og økonomisk er det et tab. Det er forbundet med store økonomiske omkostninger, at sende de irakiske flygtninge ud. Borgere, der ved at blive i stedet ville give Danmark indtægt.

At sende de få hundreder mennesker, det drejer sig om ud til Irak - er også et tab af ansigt, for jer der har besluttet at sende dem ud. For vi vil alle vide, at en sådan beslutning kun er en magtdemonstration  - dumstædighed, som nogle hundrede mennesker måtte bøde for.

Julen er hjerternes tid og tid til gaver. Giv irakerne asyl i julegave og fred. I kan kun vinde derved.  Befolkningens anseelse, international anseelse  og selvrespekt. De afviste irakere vil også få gevinst, men ikke over jer. For dem har deres kamp for asyl og forbliven aldrig været en kamp om principper, men en kamp for en tilværelse i sikkerhed og fred.

Vend en tabersag for alle og gør den til en vindersag for alle.  Lad fornuften og menneskeheden vinde. I har magten og dermed muligheden for at give efterhånden danske irakere asyl.

Til jer folkevalgte, der allerede har udtrykt ønske om, at de irakiske skal have lov til at blive, er denne henvendelse blot til orientering. Den er sendt til hele Folketinget.

Med venlig hilsen
Støttekredsen for Flygtninge i Fare