Med de to børn Rundt i asyllabyrinten
Mere Ondt i Centersystemet:

Fra familiens indrejse i 2001 observeres og konstateres, at de to børn virker ængstelige – traumatiserede af krig og års liv på flugt med adskillelser fra forældrene. Deres mor beskrives som børnene, traumatiseret af krig med mareridt og genoplevelser: Citat fra Sundhedsplejerapporten:

”Mors tilstand påvirker også børnene.”

To mdr. senere er børn og mor flyttet center – over til børnenes far, der kom til Danmark før dem. Her observeres mor og børn traumatiserede. Igen. Og igen 4 mdr. senere. Sundhedsplejersken beslutter nu at tage kontakt med læge, for at få børnenes mor henvist til psykolog. Atter en måned går. Rifat, nu 4 år, udviser typiske somatiske symptomer på angst. 8 mdr. efter indrejsen til Danmark har hverken børn eller forældre fået krisehjælp.

Midsommer 2002 kommer børnenes mor til læge og sættes både i behandling med antidepressiv medicin og psykologsamtaler. Psykologen vurderer børnenes mor svært belastet af PTSD (traumetilstand). Udfra psykologens beskrivelser kan ikke herske tvivl, om at børnene er svært belastet af deres mors sindstilstand. Børnenes mor udtrykker selv stor bekymring. Hun kan ikke tackle sine traumer. De løber af med hende. Sådan forløber det næste års tid, og familien flyttes til center Brovst. Benazera og Rifat har nu opholdt sig knap og nap 2 år i det danske centersystem.

I Brovst konstateres efteråret 2003, at Rifat, nu 6 år, stadig døjer med svære symptomer på psykisk eller somatisk ledelse. Lægeundersøgelser viser, at drengen intet fejler somatisk.
Benazera oplyses der ikke noget om, men tilsyneladende falder hun til, at dømme efter sundhedsplejens oplysninger, da familien 5 mdr. senere overflyttes til Sandholm.

Marts 2004 beskrives Benazera som en trist alvorlig pige i mistrivsel. Hun savner sin tidligere skole. Rifat beskrives som en trist dreng. Hans somatiske symptomer er uændrede. Begge børn har problemer med at spise maden i Sandholm.

Juli 2004: Benazera beskrives som en bleg undervægtig pige, hviskende og genert. Hvad angår Rifat sættes fornyet medicinsk behandling i gang af hans psykosomatiske lidelse. Børnenes mor bevilges psykologsamtaler grundet traumer. Psykologen konstaterer det samme som den tidligere psykolog, at moderens tilstand går svært ud over hendes børn. Børnenes selvstændige krigstraumer synes ingen mere at bemærke.

Oktober 2004: Børnenes mor vurderes af en uvildig psykiater udenfor centersystemet. Det sker på en særbevilling, som i 10 mdr. har ligget godt og grundigt gemt hos Dansk Røde Kors. Efter adskillige rykkere fra familiens advokat og 3 år i Danmark dukker bevillingen op, og begge forældre bliver undersøgt ved en uvildig psykiater.

Psykiateren finder børnenes mor nok lidende af kronisk PTSD med tilstødende moderat depression og spår hende dårlige prognoser for fremtiden. Ikke i selvmordsrisiko for nuværende, men i øget risiko. Børnenes far findes præget af svær angst, der har gode prognoser i rolige omgivelser.

Det bliver sommer 2005, Regeringen vedtager en ny lov. Tidligere har kun afviste asylsøgere over 18 år været frataget retten til kontantydelser. Iflg. den nye lov skal også børn fratages retten. Familien får nu slet ingen penge, og skal leve alene af Sandholmmad. Benazera er begyndt at lide af voldsomme mavesmerter og opkastninger, og sendes til undersøgelse på Hillerød sygehus. Her konstateres en mindre abnormitet i maveregionen, som ikke menes at kan være årsag til Benazeras maveproblemer. Rifats psykosomatiske lidelse er uændret. Begge børn beskrives som triste, hviskende og nervøse. Tilstanden hos børnenes mor beskrives som uændret. Hun er igen i behandling hos psykolog. Den stoppes. Også en virkning af den nye lov. 

I sommeren 2006 henvendte børnenes far sig til Sandholms sygepleje og psykiater, og fortalte hverken han eller børnene kunne klare det mere. Sandholms psykiater vurderede, at han kun var ude på at blive fritaget for de ugentlige meldepligter hos politiet. Om børnenes mor, at hun skulle behandles med noget anti-depressiv og ellers bare aktiveres.

Sommeren 2006: Efter 5 års observation i centersystemet af symptomerne på to svært krigstraumatiserede børn og deres ligeså krigstraumatiserede mor, lagde man i Sandholm sommeren 2006 en handleplan for de to børn: I den kommende periode skulle de to børn observeres med henblik på at afdække deres behov for støtte.

Sommeren 2006: Danmark begyndte at tvangsudsende syge afviste asylsøgere fra Kosovo. Benazera og Rifat var også på vej til at blive sendt ud, og DRKs fortsatte observationer ville under alle omstændigheder have stoppet. Familien undslap i første omgang politiet ved at gå under jorden. Den 26.3.2007, et halvt år senere, meldte de sig selv i Sandholm. Baggrunden var minister Rikke Hvilshøjs løfte til Folketinget og offentligheden om at psykisk syge afviste asylsøgere med børn ikke længere ville blive tvangsudsendt til Kosovo.

Børnenes far blev med det samme fængslet. Børnenes mor forsøgte at hænge sig. De to børn anbragt på et børnehjem.

I følges vi med Benazera og Rifat videre ind i asyllabyrinten – ind til deres far og ser på ondt i Sandholmfængslet.