Støttekredsen for Flygtninge i Fare
 

Årsberetning for 2003 - 2. del
Asylsager i årets løb. Fatima fra Iran

Februar 2004
Beretning for 2003
Fatima måtte flygte

Fatima var den anden kvinde, der henvendte sig til os, men her gik det mindre godt. En kopi af et domsdokument var blevet vurderet uægte af Udenrigsministeriets kilde. Fatima havde fået afslag i både udlændingestyrelse og nævn. 

Domsdokumentet var vurderet uægte under henvisning til den myndighed, der havde udstedt det, og fordi navnet på den person, der havde skrevet det ikke fremgik. Andre domsdokumenter, som vi sammenlignede med viste at i flere andre sager, hvor den samme myndighed havde udstedt arrestordre, var dokumentet blevet vurderet ægte. Baggrundsoplysninger vi søgte om det Iranske Retssystem bekræftede, at denne myndighed normalt udstedte domsdokumenter. – I anden sag havde Udenrigsministeriet oplyst, at et dokument sagtens kunne være ægte, selvom det ikke var underskrevet af en myndighedsperson.

Der har tidligere været en stor sag om troværdigheden ved Udenrigsministeriets kilder. Her kom det frem at Udenrigsministeriets kilde havde afgivet urigtige og mangelfulde oplysninger.

Vi klagede over ægthedsvurdering, og søgte sagen genoptaget. Genoptagelse blev afslået.

Advokaten søgte efter afslaget i nævnet rettidigt om humanitær opholdstilladelse. Ministeriet afslog at give ansøgningen opsættende virkning under henvisning til at den var indgivet for sent. Advokaten opdagede ikke fejlen, men det gjorde vi, og rettede henvendelse til advokaten. Han rettede herefter henvendelse til Ministeriet og ansøgningen fik opsættende virkning for udrejse.

Desværre glemte ministeriet at underrette politiet. Det hjalp vi så ministeriet med at huske.
Desuden en sag, hvor advokaten opkrævede penge af Fariba for at rette henvendelse til myndighederne.

Hvor om alt er, Fatima besluttede at flygte fra Danmark af frygt for at blive udsendt til Iran.

Vi har stadig kontakt til Fatima. Der er endnu ingen afklaring om hun får lov til at blive, der hvor hun kom frem – eller om hun bliver sendt retur til Danmark.

 
Dette websted bruger frames: Har du fundet det via søgemaskine og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk
Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her
Til tops