Den 5. september 2001 indrejste Tanja og Djes i Danmark og søgte om asyl. Et år gik, og efter flere rykkere til udlændingestyrelsen i begyndelsen af august 2002, meddelte udlændingestyrelsen den 29. august 2002, at deres sag havde været stillet i bero. En måned senere gav styrelsen dem afslag på asyl. Det var den 20. september 2002. Samme dag blev sagen sendt videre til nævnet.
I de næste 7 mdr. lå sagen igen stille – denne gang  i nævnet. April 2003 meddelte nævnet at sagen nu var blevet stillet i bero grundet krigen i Irak.

Reelt har asylsagen været stillet i bero siden 2001. – Styrelsens største indsats i den sag har været at konstruere et afslag, der fremstillede det irakiske regime som offer, og Tanja og Djes som skurkene.

Tanja og Djess tilhører det turkmenske mindretal, og blev konstant udsat for husransagelser. De havde en butik,  Djess blev jævnligt arresteret og anklaget for at tage for høje priser, Tanja måtte så betale bestikkelse for at få ham løsladt indtil næste gang. Da deres søn fyldte 17 år blev han indkaldt til militæret, og de flygtede.

Tanja lider af kronisk mellemørebetændelse og nedsat hørelse. Det konstaterede en ørelægespecialist i februar 2002. Specialisten konstaterede samtidig, at der var lang ventetid på operation. Samme specialist konkluderede herefter, at han ville afvente med at indstille til operation, indtil asylsagen var afklaret - for mange flytter under ventetiden center begrundede lægen det med.

To mdr. senere, den 9. april 2002 var Tanja igen hos specialisten, der igen konstaterede, at hun lider af kronisk mellemørebetændelse, - at der er lang ventetid på operationer, - og at han ikke ville indstille, førend asylsagen var afklaret.

- Enhver, der har prøvet at have mellemørebetændelse, ved at det er noget af det mest pinefulde. Tanja lider af kronisk mellemørebetændelse. – Og den bliver jo altså ikke mindre kronisk af, at hun evt. flytter center. – Desuden er afstandene i Danmark ikke større end at hun kunne nå frem til hospitalet, hvis hun evt. skulle flytte center efter indstilling til operation.

Efter vores opfattelse er det lægeuetisk, når en læge afslår at indstille til den nødvendige behandling, fordi patientens asylsag ikke er afgjort. – For os at se, er der tale om diskrimination af en bestemt patientgruppe – asylsøgere.

Den 10. april 2002, dagen efter at ørelægespecialisten havde afvist at indstille Tanja til operation konstaterede en lægevagt, at hun havde både mellemørebetændelse og bihulebetændelse. Sådan gik tiden det næste år, med læger og smertestillende medicin. Den 3. februar  2003 er det åbenbart blevet en læge for meget, han skrev til ørelægespecialisten og bad ham om at få indstillet til den operation. Ørelægespecialisten indvilligede her efter på betingelse af, at der blev givet tilladelse fra udlændingestyrelsen.

Den 1. april 2003 faldt kautionsbevillingen på plads. Den 6. maj fik Tanja brev fra Århus kommunehospital om at hun kunne få en tid om 9 mdr., nemlig d. 2. februar 2004. Tanja har nu været til undersøgelse, og har fået at vide, at hun kan blive opereret om ca. 3 mdr.

Normalt 1 års ventetid på operation – for Tanja 2 år fordi en ørelægespecialist ikke ville indstille en asylansøger.

Vi er ved at formulere en klage til patientklagenævnet og til Sundhedsstyrelsen.

Ansøgning om humanitær opholdstilladelse – bureaukrati for viderekommende:
1 mdr. efter at flygtningenævnet i april havde meddelt Tanja og Djess at deres asylansøgning var
blevet stillet i bero, meddelte flygtningeministeriet til deres advokat, at reglerne for ansøgning om humanitær opholdstilladelse var blevet ændret. Således at hvis, der skulle indgives ansøgning skulle det ske allerede på det tidspunkt.

Tanja lider udover af mellemørebetændelse af andre sygdomme. Djess har en stofskiftesygdom, og sønnen lider af allergi. Den 7. maj indsendte advokaten en ansøgning.  To uger efter meddelte ministeriet at alle irakiske ansøgninger var blevet stillet i bero grundet krigen.
- Men det var de faktisk allerede førend Ministeriet havde krævet at ansøgningen skulle indgives rettidigt.