Asylsager i årets løb.

Ved den stiftende Generalforsamling i januar 2002 arbejdede vi fortsat på at hjælpe Pamela med at få en opholdstilladelse af humanitære årsager. Mange i støttekredsen henvendte sig individuelt til Ministeriet eller skrev sig på fælles henvendelser. For os betød den moralske opbakning en hel del, vi tror også på at det fik betydning for sagens udfald, Nemlig at Pamela fik sin opholdstilladelse.

Pamelas 14-årige datter Edina

Pamelas 14-årige datter som opholdt sig i Serbien skulle op til sin mor. Denne gang var udlændingestyrelsen ikke problemet, men Ambassaden i Beograd. Her valgte vi til sidst at bede en advokat om at gå ind i sagen. Fire mdr. efter at Pamela havde fået sin opholdstilladelse, fik datteren også opholdstilladelse, og kom op til sin mor og lillebror i Danmark.

Pamelas blev som normalt først givet for ½ år. Tidsbegrænsningen var ikke nævnt i Bertel Haarders meddelelse, men blev meddelt fra Ministeriet for Flygtninge. Pamela søgte i august forlængelse, men der er endnu ikke kommet svar. Pamelas psykiske problemer er stærkt forbundet med angst for at blive sendt tilbage. Da hun fik meddelt opholdstilladelse, og da datteren kom her op fik hun det i en periode bedre. Nu er uvished og rædsel ved at drive hende til vanvid igen. Så vi håber at der snart kommer en meddelelse om at opholdstilladelsen er forlænget.

Pamela bor i dag på en institution sammen med sine børn, personalet virker utroligt søde og kvalificerede. Der har været et slip i den psykiatriske behandling grundet flytningen fra Sjælland, først til et midlertidigt opholdssted og siden til institution. Der er nu iværksat forskellige behandlingstiltag.

Mere om Pamela her