Pamella har en datter på 14 år, som hun måtte efterlade i Serbien. I to år, siden pigen var 12 år, har de ikke set hinanden. Pigens dilemma er mangedobbelt. For det første lider hun følelsesmæssigt under adskillelsen fra sin mor. For det andet risikerer hun at blive udsat for samme forfølgere som hendes mor var udsat for. Og for det tredje er der risiko for at familiens overhoved finder på at sælge hende. Pamella blev selv solgt som 14-årig - den alder som hendes datter har nu, og for nogle mænd attraktiv. Datteren skjuler sig p.t. hos en af Pamellas slægtninge.

Straks da Pamella fik opholdstilladelse, søgte vi d. 16.2.02 om familiesammenføring af datteren. Vi forklarede også myndighederne, at allerede førend Pamella fik opholdstilladelse havde datteren henvendt sig til den Danske Ambassade og søgt om visum.  En måned efter, at vi havde rettet henvendelse til Udlændingestyrelsen ringede vi så  op, og fik oplyst, at datteren skulle henvende sig på ambassaden igen. 

Det er ikke helt enkelt at komme til Beograd, derfra hvor datteren opholder sig, og ansøgningsskemaet kræver også en voksens hjælp. Men Udlændingestyrelsen kunne meddele, at uanset et barns alder, skal det selv  stille på ambassaden og udfylde at ansøgningsskema. Sådan er reglerne.

Vi ville ikke gøre familiesammenføringen til en kamp om et besøg på ambassaden eller ej. Edina stillede ugen efter på ambassaden igen,  vidste ikke at hun skulle spørge om et ansøgningsskema til familiesammenføring, og fik udleveret et ansøgningsskema, der kun gælder til besøg. Der blev betalt 25 euro for skemaet. Edina forstår ikke selv at udflylde skemaet, og desuden er teksten i rubrikkerne på dansk, engelsk og tysk. Så Edina måtte betale endnu 25 euro til en mand, der har fast opstilling udenfor ambassaden og har gjort sig til en forretning at oversætte og udfylde ansøgningsskemaer. Iflg. ambassadens oplysninger må det være en god forretning, konsulen kunne ved min opringning for to uger siden oplyse, at personalet ikke har tid til at hjælpe en 14-årig pige, fordi der kommer så mange og søger om visum.

Men konsulen kunne altså samtidig også oplyse, at det ikke var det rigtige skema, som var blevet udfyldt, og at Edina måtte tage på ambassaden igen, og betale 50 euro igen, hvis hun skulle søge om familiesammenføring. Vi bad så om, at få ansøgningsskemaet faxet til Danmark, så vi kunne udfylde det, faxe det tilbage, så Edina kun skulle møde frem med 25 Euro. Vi sendte Edina 50 Euro, så der også var til transport.

I de samme dage fik vi også skriftligt svar fra Udlændingestyrelsen på vores henvendelse  af 16.2.02, om at Edina skulle henvende sig på ambassaden, og at man her ville være hende behjælpelig.

Vi har i sinde at sende denne skrivelse til minister for Flygtninge Bertel Haarder og Udenrigsminister Per Stig Møller - vi synes det er pinligt at danske repræsentanter i udlandet kan finde på at opføre sig som beskrevet ovenfor overfor en 14-årig pige. Da det jo også er en regering, der går ind for fornyelser, vil vi foreslå, at man som noget nyt gør noget ved bureaukratiet på den Danske Ambassade i Serbien. Endvidere indfører serbokroatisk tekst som et af sprogene i ansøgningsskemaernes rubrikker. På den måde kommer man ud over en uofficiel tillægspris, og at nogle driver personlig forretning på ansøgere.

Vi vil være glade for, hvis så mange af jer som muligt  vil være medunderskrivere. I kan tilslutte jer ved at sende en mail retur om at I er med.