Pamella forsøgte for to uger siden at tage sit liv, og er stærkt traumatiseret indlagt på et hospital. Pamella har langt sort hår, og brune øjne, gyldenbrun i huden, en ung kvinde på 27 år. Med til Danmark har hun sin lille søn på 8 år. En livlig lille dreng, men med et vagtsomt og til tider jaget udtryk i øjnene. Han savner venner og sin far og sin søster.

Pamella OG hendes søn, Marcel, kom til Danmark for ca 1½ år siden. Hun flygtede fra Serbien, fordi hun jævnligt blev opsøgt i hjemmet og tævet og voldtaget af serbisk politi. Politiets chikane var en kvittering for, at hendes mand var forsvundet efter at være blevet tvangsmobiliseret som bombeføde for Nato i Kosovo. Som etnisk roma var han blandt de første, der blev mobiliseret til at skulle stå imod bombardementerne ovenfra. Siden har hverken Pamella eller nogen andre set eller hørt fra hendes mand.

Pamella måtte ved flugten efterlade sin datter i Serbien, og troede danske myndigheder ville hjælpe hende og hendes børn, når hun kom her til og fortalte om hendes og børnenes kvaler. - Danske myndigheders uanstændige behandling af Pamella gav hende i stedet for det sidste knæk.

Hvad Indenrigsministeriet i et brev til advokaten af 30.10.01 yderligere havde at sige til meddelelsen om Pamellas sammenbrud og tvangsindlæggelse, 

".... I den anledning skal ministeriet meddele, at ministeriet ikke på det foreliggende grundlag har fundet anledning til, at udsætte Deres klients udrejsefrist."........

"Det påhviler således Deres klient samt et barn at udrejse af landet straks."

Sådan, så er vi hjemme i det humane og tossegode Danmark.

Vi der skriver er nogle få af Pamellas venner. Vi henvender os nu til ombudsmanden. Vi ved ikke om han kan hjælpe. Men vi ved, at de sidste måneder har været et laaaaaaaaangt og dagligt sejgt tovtrækkeri med de danske myndigheder. Imens har Pamella været ved at gå i opløsning af angst for at blive udleveret, og gjorde det altså til sidst.

Vi ved også, at Pamella har mange flere venner end os rundt omkring i Danmark. Vi beder alle der kan, hjælp os med at efterlyse dem, vi opfordrer jer selv og andre venner til at henvende sig til Indenrigsministeren og til os. Til os, fordi Pamella har brug for vennernes sympati. Vi sender også gerne besked videre til Indenrigsministeren og til interesserede, og selvfølgelig jeres sympati til Pamella og Marcel.

Vi har endnu ikke henvendt os til Karen Jespersen, fordi vi fra tidligere henvendelser om etnisk forfulgte og torturofre føler os til grin over standardsvaret

"Kære...." ... "Jeg har forståelse for at en sådan
afgørelse kan virke hård, men det er min opfattelse at
sagen har været genstand for en grundig
behandling...."

"Med venlig hilsen Karen Jespersen"

Der er snart valg. Hjælp os i dine henvendelser med at fortælle Karen Jespersen, at torturofre, der ikke har fået asyl og opholdstilladelse, som de vitterligt burde, har brug for andet end en venlig hilsen fra hende. En venlig hilsen fra Karen Jespersen kan ikke bruges til meget ved udleveringen til myndigheder, som forfølger og torturerer. Det er beskyttelse i form af en opholdstilladelse, der skal til. Det burde egentlig være forståeligt og nemt. Men det er det altså ikke for danske asylmyndigheder og for Karen Jespersen.
 
Ved henvendelser til offentligheden optræder Pamella og hendes søn under synonym. De har brug for den beskyttelse.

Med venlig hilsen
Pamellas venner

Pamela fik 14.02.2002 opholdstilladelse.

Kampen for sammenføring af datteren Edina fortsatte.