For et kort øjeblik flimrede de ind over TV-skærmen - og forsvandt så igen. Det er et par år siden nu, og det var Zigeunerne! Fra tidernes morgen et jaget og hårdt prøvet folkefærd. Dem vi for nylig så på skærmen kom hertil fra Tjekkiet og Slovakiet.

Selvom de er forskellige alt efter deres baggrund - bliver de alle kendetegnet under et: "De vandrer" - zigeunerne!

Men ikke alle zigeunere vandrer, og ikke alle ønsker at vandre. Nogle har ønsket at vandre, og nogle af disse blev tvunget til at bosætte sig. Andre har ønsket at stoppe vandringen, og bosætte sig rundt omkring, men blev jaget af sted når de forsøgte. Helt op til afslutningen af 1. verdenskrig havde almindelige borgere i mange lande ikke bare "ret" - men "pligt" til at slå dem ihjel.

I enkelte lande var man dog mere human, og lod dem beholde livet. Zigeunerne. I stedet for fangedes de ind og solgtes som slaver, og sendt til Østeuropa. Bl.a. til Tjekkiet og Slovakiet, der dengang var under tysk og østrigsk overherredømme.

Da Tjekkiet og Slovakiet i mellem-krigsårene blev selvstændige - fik zigeunernes rettigheder en kort opblomstringsperiode. Men så kom 2. verdenskrig.

De fleste af os ved, at tyskerne under 2. verdenskrig forsøgte at udrydde zigeunerne såvel som jøderne.

I Tjekkiet forestod tjekkerne selv udryddelserne, og havde ikke behov for tysk hjælp. De færreste ved at udryddelsesprocenten af zigeunere i Tjekkiet var højere end de tjekkiske jøders. Og det siger dog en del.

I Slovakiet gik slovakkerne dog knapt så drastisk til værks. De nøjedes med at sætte zigeunerne til tvansarbejde i isolationslejre. Flinke mennesker!

Afslutningen af 2. verdenskrig førte også til et opgør med idéen om højtstående og lavtstående menneskeracer i forhold til jøderne. Dette kom dog ikke til at gælde for zigeunerne. Ikke p.g.a. jøderne, skal det hertil bemærkes. Det var de overlevende jøder, der gjorde opmærksomme på deres lidelsesfæller i KZ-lejrene. De undertrykte, der påtog sig ansvaret for at gøre opmærksom på andre undertrykte.

Afslutningen af 2. verdenskrig kom altså ikke til at betyde de store forandringer for zigeunerne. Ved krigens ophør var tyskerne som bekendt ikke særlige populære i ret mange lande, og det var de sådan set heller ikke i det nye Tjekkoslovakiet. Opgøret med tyskerne betød, at et stort tysk mindretal, der hidtil havde beboet og arbejdet i det tjekkiske Sudeterland blev udvist til Tyskland.

Men det var i Sudeterlandet tungindustrien lå, og der blev mangel på arbejdskraft. KZ-lejre med tvangsarbejdere var ligesom ikke helt in mere, og tjekkerne selv følte sig ikke vildt tiltrukne af det hårde og underbetalte arbejde i minerne.

Som en løsning på problemet opmuntrede man de overlevende zigeunere fra Slovakiet til at bosætte sig i Tjekkisk Sudeterland. Mange Zigeunere følte ligesom tjekkere sig ikke specielt tiltrukket af de ufavorable vilkår, men blev tvunget til at bosætte sig i Sudeterlandet. Man afskar dem deres muligheder for transport, og tog simpelthen deres heste og vogne. Både i de tjekkiske og slovakiske områder indførtes der tvangssterilisering af zigeunerkvinderne, mest omfattende i Slovakiet, og mange zigeunere flygtede til Sudeterlandet i håbet om at kunne få lov til så at leve i fred.

Opløsningen af kommunismen og den såkaldte fløjlsrevolution i Tjekkoslovakiet i 1989, gav håb til zigeunerne om indførelse af demokrati - også for de nu bosatte. Men det er gået modsat. Som zigeunerne selv siger, de hvides demokrati gav mulighed for forfølgelse af os.

Overgangen til markedsøkonomi skabte store økonomiske problemer for landet, og den tjekkiske tungindustri er blevet nedlagt. Dermed blev 400.000 zigeunere arbejdsløse. Nu beskyldes de for at være årsag til de nu to opdelte landes økonomiske problemer.

Medierne kører hetz imod dem. Nynazister, Ku Klux Klan og Skin Heads for-pester deres tilværelse. Det samme gør myndighederne med razziaer, og indførelse af spærretid specielt for zigeunere, og de forhindres adgang til butikker og busser.

Tjekkiske og tyske nynazister har for år tilbage indledt et samarbejde, og kræver erstatning til tyskerne for tabt ejendom i Sudeterlandet, hvor zigeunerne blev bosat. Tjekkerne er gået så vidt, at de sender zigeunerne tilbage til Slovakiet, for det var jo der de kom fra i tidernes morgen, og der kunne de jo bare være blevet. Glemt er alt om, hvordan de kom og hvorfor!

Så mange af zigeunerne, der søger asyl i andre lande fra Slovakiet er altså fra Tjekkiet.

Racediskrimination er lidt mindre fra myndighedernes side i Slovakiet end i Tjekkiet. Men vi er i 1999, og mennesker i Europa deles op i racer! Også i Slovakiet diskrimineres zigeunerne ved tildeling af arbejdsplads og boliger. De får simpelthen ikke arbejde, og der er ikke et offentligt socialt netværk, der kan sørge for deres overlevelse. Boligerne er usunde, pladsforholdene og de sanitære forhold ubeskrivelige. Og også i Slovakiet udsættes zigeunerne for dødelige overgreb fra Skinheads. Myndighederne yder simpelthen ikke nødvendig beskyttelse til zigeunerne.

I Danmark fører vi ikke racepolitik, og indførte derfor ikke visumtvang overfor de zigeunere der flygtede hertil. Nej, den danske regering indførte visumtvang overfor slovakerne. På den måde undgik den danske regering kritik for racepolitik og for ikke at overholde menneskerettighedskonventionerne. Nu er, det bare begrænset, hvor mange slovakere udover zigeunerne, der søger til Danmark for at opnå asyl. Thorkild Simonsen udtalte sin medfølelse for slovakerne, der ikke mere kan rejse uden visum til Danmark. Stakler! Hvem er forfølger, og hvem er de forfulgte her?

TV-2 havde travlt med at vise standardpakker, som zigeunerne tilsyneladende gjorde sig til velhavere på, ved at søge opholdstilladelse i Danmark. Det kunne have været klædeligt, om TV-2 havde undersøgt baggrunden for zigeunernes flugt, og forholdene de blev indkvarteret under i Sandholmlejren. For seerne kunne det også have været interessant at se Danmark fra den side. Et andet end det officielle billede, vi fik at se af flygtningecentre i forbindelse med Kosovo-krigen.

Men i Danmark køres der ikke mediehetz, for vi har vel lært at være forsigtige efter plejebosagen. Eller måske gælder denne nylærte forsigtighed kun for danskerne? De vil jo ikke andet end at rage til sig - zigeunerne.