| Støttekredsen for Flygtninge i Fare | |
| 21-02-2009 Støttekredsens nyhedsbrev |
Tvangsudsendte flygtninge sidder i 15 graders frost uden varme |
|
Almiras far ringer. Lidt undskyldende spørger han: kan du sende nogle penge. Vi har ingen brænde tilbage og her er 15 graders frost. Jeg bander (indvendig): der burde være en lige linie fra de tvangsudsendte til de ansvarlige for tvangsudsendelserne. Almiras fars diskusprolapser er ikke forsvundet af at blive tvangsudsendt til Kosovo. De elendige forhold i Kosovo er heller ikke blevet bedre af, at få en flok syge flygtninge tilbage fra Danmark. Men jeg formidler gerne videre til regeringen og sender samtidig et forslag til det politiske flertal, der står bag tvangsudsendelserne: Sluk alle radiatorer i jeres hjem her i vinterkulden og send de penge I sparer på varmeregningen til de tvangsudsendte flygtninge i Kosovo. Det er jer, der går ind for konsekvenspolitik. Prøv for en gangs skyld, at mærk bare en brøkdel af konsekvensen af jeres egne beslutninger. Nu har I chancen. Danmark er igen begyndt at tvangsudsende flygtninge til Kosovo. Børnefamilier og syge. Med venlig hilsen |
| Dette websted bruger frames:
Har du fundet det via søgemaskine og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her |
|