| Støttekredsen for Flygtninge i Fare | |
| 08-07-2008 Støttekredsens nyhedsbrev |
Konsekvenserne af |
|
Hazbije er nu 19 år, Lavdim 16, Makbule 13 år, og Islam 9 år. Familien blev tvangsudsendt september 2006. Børnenes mor er svært psykotisk og lider af svær PTSD. Hverken børn eller forældre tør bevæge sig væk fra hjemmet. Inden flugten fra Kosovo i 2003 oplevede de, at der blev sat ild til hegnet omkring huset. Tre nære familiemedlemmer blev dræbt, da de åbnede lågen for at løbe ud og slukke ilden. En bombe var surret fast udefra. To andre nære familiemedlemmer blev myrdet på vej til byen. Børnenes far undgik med nød og næppe at blive dræbt af en bombe lagt på hans mark. Han opdagede den og tilkaldte KFOR, der bragte den til sprængning.
Han blev også overfaldet af maskerede mænd, der brød ind i hjemmet og gennembankede ham. Alt af værdi blev familien frarøvet. Flygtningenævnet betragtede ikke drabene og overfaldet som forfølgelse, men som enkeltstående episoder. Familien blev sendt tilbage til et hjem i ruiner. Imens de var i Danmark var blevet smidt granater ind og hele huset var raseret. Børnenes far har nu selv bygget et par værelser op. To værelser der både er familiens hjem og fængsel. De tør ikke gå ud. 6 ødelagte liv. 4 ødelagte børn med Danmarks hjælp. Om familien i dag risikerer overfald, kan vi ikke udtale os om. Men med baggrund i de overgreb, som de har været udsat for, er de alle så plagede af angst for gentagelsen, så det er umenneskeligt at tvinge dem til at opholde sig i Kosovo. Et begreb, der i FNs, flygtningekonventioner kaldes subjektiv frygt begrundet i objektive begivenheder, og bør give asyl. |
| Dette websted bruger frames:
Har du fundet det via søgemaskine og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her |
|