Kære Mona Ljungberg

Tak for dit brev og din stillingtagen til Dansk Flygtningehjælps
arbejde for de afviste asylansøgere fra Kosovo. Det er Dansk
Flygtningehjælps formål at hjælpe flygtninge * konkret i den
situation, de står i, og principielt ved at tale deres sag. Det har vi gjort for de afviste asylansøgere fra Kosovo. Vi har som du også skriver i dit brev været til stede i Kosovo siden begyndelsen af konflikten og vi gør stadig hvad vi kan for at hjælpe flygtninge, der er vendt tilbage med eller mod deres egen vilje.

Du siger, at Dansk Flygtningehjælp har en dobbeltrolle i og med at vi på den ene side er fortalere for flygtningesagen og på den anden side tager ansvar for en række konkrete hjælpeprojekter i Kosovo. Det er rigtigt, at Dansk Flygtningehjælp gør sig umage for både at forsvare flygtninges rettigheder og samtidig hjælpe de fordrevne med * helt konkret * at genrejse tilværelsen.

Du vil således se Flygtningehjælpen kritisere den lave starthjælp til flygtninge, de dårlige forhold i asylcentrene, regeringens behandling af de irakiske asylsøgere * og faktisk også håndteringen af de afviste fra Kosovo * ikke mindst de, der lider af traumer. Skal vi dvæle lidt ved den sidste gruppe, som du jo har fokus på, så blev grundlaget for vores fortalerarbejde radikalt ændret, da UNHCR og UNMIK ændrede deres position sidste sommer og derefter accepterede hjemsendelse af afviste
asylsøgere, som led af PTSD. Efter dette skifte var døres åben for den trafik, som vi i dag ser konsekvenserne af.

Du har ret i, at Dansk Flygtningehjælp kender forholdene i Kosovo * også de kapacitetsproblemer, som sundhedssystemet har. Det har vi dokumenteret i en rapport, som er almindelig kendt og det har vi sagt til alle dem, som ville høre på os. Men virkeligheden var fra sidste sommer, at traumatiserede flygtninge kunne sendes hjem med det internationale samfunds accept. Og det gjorde de danske myndigheder så.

Da dette var virkeligheden besluttede Dansk Flygtningehjælp at deltage i en indsats for at støtte de mennesker, som blev hjemsendt. Og ja, vi orienterede de pågældende om, hvad vi kunne gøre for dem i den situation, som de nu engang befandt sig i. Vi kunne tilbyde startpakker i Kosovo, vi kunne genopbygge deres huse osv. * men forhindre hjemsendelsen * næppe!

Det du kalder dobbeltrollen er for os en balance mellem at tale
flygtningenes sag og gøre en indsats hjælpe dem konkret. Det kan være en vanskelig balance. Det ved vi godt, men vi prøver at holde den og påtager os derfor gerne et ansvar for konkrete løsninger. Vi vil ikke afstå fra at hjælpe mennesker i nød, blot fordi vi er kritiske overfor de omstændigheder og politikker, som har skabt den situation, de sidder i.

Dansk Flygtningehjælp er ikke et politisk parti. Vi er en
interesseorganisation, som arbejder for beskyttelse af verdens
flygtninge og for etableringen af løsninger på flygtningeproblemerne. Vi kritiserer og roser regeringens flygtningepolitik og vi rejser ressourcer til at hjælpe de flygtninge, som har hjælp behov. Den danske regerings ressourcer er lige så velkomne som andre donorers og vi har et godt samarbejde med de danske myndigheder både i Holbergsgade og på
Asiatisk plads.

Venlig hilsen

Andreas Kamm
Generalsekretær
Dansk Flygtningehjælp