I en lille landsby i bjergene finder vi Atmana på 13 år. Atmana og hendes familie var nogle af de første der blev hentet af politiet i sommers, kl. 5 om morgenen i Sandholm og sat på et fly til Kosovo.

Atmana fortæller, vi fik 20 minutter til at komme ud af sengen og pakke vores tøj. De var 7 politifolk, 5 politimænd og 2 politikvinder. De dundrede på døren. De blev ved med at sige, vi skulle skynde os. Min lillesøster er kun 5 år græd og var meget meget bange. Atmana bryder selv ud i gråd, imens hun fortæller, tydeligt rystet stadig her 2 mdr. efter.

Atmana har forældre og 3 søskende. Havde intet at vende tilbage til. De er indlogeret på et lille værelse hos Atmanas mormor, hvor de ligger på madrasser på gulvet og sover. Atmanas mormor er rykket ind i stuen, og sover der i sin lille stue. Papkasserne med familiens ejendele fra Danmark står endnu, stablet op ude på en gang, uden at være pakket ud. De har været der i måneder. Ingen af børnene er startet i skole. Skole kommer de nok heller ikke i. De hører ikke til i distriktet. Ingen steder. Og er bange for at gå ud.