En opringning til Sahida i Kosovo fredag aften den 13.4.2007,  Almir og Salhids mor. Familien Alimi er en af Danmarks mange tvangudsendte flygtningefamilier.

Sahida beretter: Salhid har fået det værre. Vi har ingen medicin. (Sønnen Salhid er 10 år, og blev tvangsudsendt af Danmark med svær epilepsi og med svært post traumatisk stress syndrom.). Salhid har nu også en sygdom i maven, der bør opereres, siger lægen på hospitalet. Men på hospitalet i Kosovo kan man ikke hjælpe ham.

Sahida beretter:  Almir er også begyndt at få kramper igen. (Sønnen Almir er 12 år og blev tvangsudsendt af Danmark med svært Post traumatisk stress syndrom. I Danmark blev Almir undersøgt, for også i Danmark havde han kramper. Lægerne i Danmark fandt ikke epilepsi, men at Almirs kramper bunder i en kronisk post traumatisk stresstilstand).  

Sahida beretter: To gange i det nye år har her været en dansk læge og spørge, hvordan går det og lovet hjælp. Men der kommer ingen hjælp. De kommer kun og spørger.

Sahida beretter: Min mand Azir er brudt helt sammen. (Sahidas mand blev tvangsudsendt af Danmark med svært Post Traumatisk Stress Syndrom – ubehandlet under familiens 5 år i Danmark).

I telefonen lyder en stille hulken. Og da hun endelig får stemmen igen, er det bare en hvisken: ”Jeg kan heller ikke mere – jeg kan ikke holde det ud mere”. Med stille stemme siger Sahida: ”vi har ingen mad”.

Støttekredsen besøgte familien i Kosovo i oktober 2006. Vi har i dag lagt en video af 5 minutters varighed fra vores besøg hos familien ind på hjemmesiden på linket her:

http://www.stoettekredsen.dk/Familien%20alimi%202006.wmv

Men vi vil også bede dig om at læse og tænke over følgende:

• Så du ”Den sorte box” i TV2  den 26.3.2007? Historien om en dansk soldat, der havde været udsendt til Bosnien og Irak, og gik rundt med ubehandlet Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD). Soldatens liv fik en brat ende, da han sprang sig selv og sin lille dreng i luften. En anden tidligere soldat, der deltog i udsendelsen, var som følge af PTSD endt på invalidepension. PTSD kan afhjælpes med bearbejdning af traumet, og ved at undgå stressfremkaldende situationer, undgå situationer, der aktiverer traumet.

Når det drejer sig om asylsøgere, accepterer Danmark ikke PTSD, som en så alvorlig lidelse, at den kan give humanitær opholdstilladelse. I Danmark får reelle flygtninge afslag på asyl. Flygtninge, der lider af PTSD også afslag på humanitær opholdstilladelse, så længe traumet ikke har udviklet sig til en psykotisk tilstand med flere selvmordsforsøg.  Nu er det bare sådan, at PTSD er en alvorlig lidelse uden nødvendigvis at føre til psykose. Soldaten, der sprang sig selv og sin lille dreng i luften var ikke psykotisk.  Havde han været flygtning og søgt humanitært ophold ville han have fået afslag, med begrundelsen, at hans lidelse ikke var alvorlig nok. Yderligere i Danmark sørger regeringen og Dansk Folkeparti pænt for, at forværre flygtningenes PTSD og holde deres traumer aktiveret. Som det ene ved at holde dem i centre under stressfremkaldende vilkår. Som det andet ved at fastholde dem i skrækken for udsendelse til det land og de omgivelser, der påførte dem traumet. For at fuldende værket, sendes flygtningene til sidst ud syge og dybt traumatiserede til intet andet end elendighed.

• Hvor mange måneder er det efterhånden siden regeringen bebudede, at de udsendte flygtninge ville få hjælp? – Og hvor er den hjælp henne? Den er ikke hos de udsendte flygtninge. Og sandheden er også, at Danmark i Kosovo ikke kan yde de udsendte flygtninge den hjælp de skal have for at kunne få bare et nogenlunde liv. For den hjælp kræver, at sundhedsvæsenet i Kosovo er bygget op, og det bliver det ikke fra den ene dag til den anden. End ikke fra det ene år til det andet. Det kræver også, at der er mulighed for at skaffe sig en indtægt, hvad der ikke er i Kosovo, og derfor kræves langvarig nødhjælp (mange års nødhjælp) i form af penge, mad, tøj, medicin og andre fornødenheder. Det kræver også en indsats i forhold til Kosovos skolevæsen. En kæmpeindsats til genopbygning, og at der er etableret varig fred. Det er der endnu ikke med sikkerhed i Kosovo.  Endelig kræver det, at de flygtninge, der vender tilbage er nogenlunde robuste. Men det er de altså ikke. Danmarks flygtninge er sendt tilbage til Kosovo meget syge og meget svage.

• Rikke Hvilshøj bebudede i går eller forgårs, at det nu vil blive nemmere at få humanitær opholdstilladelse. Men kriterierne synes kun lempede for enkelte familier. Alvorligt syge børn har hidtil kunnet få humanitær opholdstilladelse – med kamp, og hvis det passede ministeriet. Alvorligt syge forældre har kunnet få opholdstilladelse, med kamp, og hvis det passede ministeriet. Hvad angår Danmarks flygtninge, der blev udsendt til Kosovo gennem sommeren 2006, passede det ikke ministeriet. Dybt psykotiske forældre blev sendt ud med deres børn til intetheden. Familien Alimis to drenge Almir og Salhid er livstruede, deres far også. De lider alle 3 af stærkt udviklet Post Traumatisk Stress Syndrom, og Salhid yderligere af svær epilepsi.

Intet i det nye notat tyder på at det fremover skal være unødvendigt at kæmpe for menneskers overlevelse i Danmark. Det vil være en lempelse, hvis Ministeriet begynder at anerkende PTSD som den alvorlige lidelse PTSD er. Det vil være en lempelse, hvis man ikke sender nogen alvorligt syge flygtninge tilbage til lande, hvor de ikke har andre muligheder end at gå til grunde.  

Det kræver ingen lovændring. Det kræver kun regeringens vilje. Og at hente Kosovo-flygtningene tilbage kræver også kun regeringens vilje til at indrømme at man har sendt mennesker ud i en tilstand og til vilkår, hvor de ikke kan andet end at gå til grunde.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Støttekredsen for flygtninge i fare