Støttekredsen for Flygtninge i Fare
 

De ældre asylsøgere
behandles heller ikke for godt af Danmark

16-10-2007
Støttekredsens
nyhedsbrev

Ældre? 57 år regnes vel ikke for så høj alder i dag, i den alder er de fleste danskere stadig i fuldt vigør. Men i et flygtningecenter bliver man tidligt gammel. Æld gammel. Således også Mina fra Iran. For 7 år siden ankom Mina til Danmark og søgte asyl. 50 år dengang og stadig i fuldt vigør. Dog med hjerteproblemer, som blev opereret. Svære angstsymptomer efter tortur har Mina også haft hele vejen. Men Mina fungerede dog intellektuelt, og socialt.

Afslag på afslag ændrede Minas mentale tilstand. Selvmordsforsøg, sultestrejker fulgte i kølvand på afslagene, og endelig tabet af alt håb og presset fra en ubærlig angst for udsendelse til Iran. I mere end et år lå Mina bare hen i center Kongelunden, personalet beskrev ”hun visner imellem hænderne på os”. 55 år gammel vurderedes Mina nu tidlig dement med psykotiske træk. Centerlægen indstillede Mina til plejehjem.

Nu så ødelagt, fik Mina midlertidigt humanitært ophold for 1 år. Den så eftertragtede opholdstilladelse gjorde først slet ikke indtryk på Mina. Det tog måneder, før hun forstod, at hun ikke skulle udsendes til Iran. Og da Mina endelig forstod, fik hun også lidt livsgnist igen. Mina begyndte at komme lidt ud af sengen. Med intens fysioterapeutisk træning kom Mina op at stå og begyndte at kunne bevæge sig rundt ved hjælp af gangstativ. Fortsat mager, huden hænger på knoglerne, men dog en bedring. Fortsat angst og sindsforvirret, Mina kan ikke føre en sammenhængende diaglog, men dog en bedring, også på trods af Minas fortsatte hallucinationer.

Så meget bedre, at kommunen vurderede, at Mina ville kunne klare sig i en beskyttet bolig med hjemmehjælp og hjælp fra hjemmesygepleje. Mina kom ud og bo med nævnte hjælpeforanstaltninger, fik også en praktiserende læge, der vurderede Mina svært posttraumatiseret, og at en diagnose burde stilles af en egentlig ekspert. Lægen mente dog ikke at det var hans opgave at henvise Mina til eksperten, eller til traumebehandling.

Da året var gået fik Mina afslag på forlængelse af opholdstilladelse. Mina reagerede med chok, og blev indlagt psykotisk. Nu psykotisk blev Minas sag om forlængelse af humanitært ophold genoptaget.

Faldet lidt til ro og behandlet med anti-psykotisk medicin blev Mina udskrevet. Det er et halvt år siden Minas sag om forlængelse blev genoptaget. I det halve år har vi kæmpet med Minas praktiserende læge, og endelig blev Mina henvist til udredning og behandling hos traumeekspert. Mina er endelig sat i medicinsk behandling, der måske kan genoprette hendes nedbrudte hjernesystem. Mina er organisk hjerneskadet af torturtraumer og sandsynligvis også af tidligere sultestrejke. Det er længe siden Mina har sultestrejket nu, men hun har ringe appetit. Huden hænger stadig om knoglerne. Mina er stadig for svag til selv at kunne støtte på sine ben. Mina har fortsat hallucinationer. Mina er fortsat præget af stærk angst. Og sådan har det hele tiden været.

Mina har nylig fået definitivt afslag på forlængelse af humanitært ophold. Det betyder at Mina skal sendes tilbage til flygtningecenter, og kan ligge der igen og visne hen til hun på et tidspunkt dør. Hun kan jo bare tage tilbage til Iran siger regeringen og Dansk Folkeparti. Men det er netop, hvad Mina ikke kan. Mina er efterstræbt af regimet i Iran. Det er en side af sagen. En anden side, at Mina helbredsmæssigt er så svækket, så hun ikke kan overleve en udsendelse til Iran. I Iran vil Mina i bedste fald være henvist til et liv på gaden. Og overleve kunne en tortureret middelalderlig dame heller ikke i Danmark. I Danmark bliver den slags damer nedbrudt, det er Mina et tydeligt eksempel på. Men det var ikke nok, Mina skal sendes tilbage til center og visne hen.

Da Mina oprindeligt fik opholdstilladelse indgik i begrundelsen, at centerlægen skønnede, at Minas tilstand ikke kunne bedre. Mina har fået afslag på forlængelse, grundet den smule bedring, der alligevel opnåedes med intensiv træning, og da Mina med ophold begyndte at føle sig tryg. Pudsigt – en anden iransk asylsøger – Sharareh og handicappet af tortur i Iran– har gang på gang fået afslag med samme begrundelse som Mina i sin tid fik ophold på, nemlig: Lægerne siger, at der lægeligt ikke er mere at gøre, for at hjælpe dig.

I Avnstrup tripper en irakisk ældre dame rundt. Hun er midt i tresserne og ligner en på 80. Hun har været i centersystemet i 7 år. Sådan behandler Danmark ældre mennesker på flugt fra hjemlandet.

På Støttekredsens hjemmeside kan du finde fleres sager om Danmarks nedbrydende behandling af ældre.

Dette websted bruger frames: Har du fundet det via søgemaskine
og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk
Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her
http://www.stoettekredsen.dk
stoettekredsen@stoettekredsen.dk