| Støttekredsen for Flygtninge i Fare | |
Opholdstilladelsen er inddraget fordi Mina har det rent Mina har værge grundet psykisk ustabilitet |
|
| 06-03-2007 Støttekredsens skrivelse til ministeriet |
Mina har anmodet Støttekredsen for flygtninge i fare om at varetage hendes sag i forbindelse med forlængelse af humanitær opholdstilladelse, idet hun ikke kan betale omkostninger til advokat, og støttekredsen tidligere har ført sagen. Vi har derfor d.d. meddelt advokat Synnøve Falck-Rønne, at Mina har overdraget støttekredsen sin sag. Jeg påklager hermed afslaget på forlængelse af opholdstilladelse under henvisning til, at Mina er så psykisk dårlig, så man fortsat finder det nødvendigt med værge. Dette fremgår også af ministeriets egne notater, men er først blevet undersøgt, efter at ministeriet havde afslået at forlænge opholdstilladelsen. Afslaget på forlængelse af opholdstilladelse beror således på mangelfulde undersøgelser, inden ministeriets stillingtagen. At lægerne ikke rigtigt ved, hvilken diagnose Minas psykiske lidelse hører under, er i denne sammenhæng for så vidt ligegyldig, idet Mina er så dårlig, så man skønner, at hun ikke er i stand til at klare sine personlige og økonomiske anliggender selv. Mina vil således næppe kunne overleve ved en tilbagevenden til Iran. At Mina ikke roder og griser omkring sig, bør ikke lægges til grund i en vurdering af behovet for humanitær opholdstilladelse. I øvrigt kan jeg oplyse, at Mina har fast hjemmehjælp, så der skal vel også være rimeligt pænt og rent, eftersom det er formålet med hjemmehjælpen. Derudover kommer en iransk venindes datter jævnligt hos Mina og hjælper hende med at holde orden og lidt indkøb. Såfremt ministeriet ønsker det, kan skriftligt bekræftelse fra den pågældende indhentes. Kopi af denne skrivelse er d.d. sendt til Minas værge: Susanne Grøn Med venlig hilsen Mona Ljungberg |
| Mere om Minas sag her |
|
| Dette websted bruger frames:
Har du fundet det via søgemaskine og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her |
|