Støttekredsen for Flygtninge i Fare
 

Legen: Vi har ingen relevante oplysninger
om ansøgerens dårlige helbredstilstand

01-05-2007
Støttekredsens
nyhedsbrev

Lægen ringer: "Jamen de oplysninger om Minas hjerteoperation og medicinering, sendte jeg jo for et år siden".

"Ja, men ministeriet vil have oplysningerne igen. Og ministeriet havde også oplysningerne, førend du sendte dem for et år siden. Og ministeriet vil også have en diagnose på Minas psykiske lidelse"

Lægen: "Nogle gange kan man ikke stille en nøjagtig diagnose. Mina kan ikke klare sig uden hjælp."

I ministeriet ligger bekræftelse på, at Mina har værge, det har Mina, fordi hun ikke kan klare sig selv. Der liggger bekræftelse på, at Mina har hjemmesygepleje. Der ligger bekræftelse på, at Mina ikke kan gå på gaden, hun kan ikke finde hjem igen. Der ligger også masser af oplysninger om Minas hjerteproblemer.

Alle knokler løs med at skrive nye erklæringer til ministeriet med oplysninger som ministeriet allerede har: Nemlig erklæringer om, at Mina er psykisk for syg til at klare sig uden hjælp. Det er derfor hun har så megen hjælp, og det kan Mina ikke få i Iran.

Ministeriet har begået en fejl ved ikke at undersøge sagen ordentligt, førend man inddrog Minas opholdstilladelse. Man var for hurtig på aftrækkeren. - og istedet for at erkende det, bliver ministeriet ved med at bede om nye erklæringer - og oplysninger om Mina er psykotisk eller ej.

Mina var ikke psykotisk da hun fik opholdstilladelse i sin tid. Hun fik opholdstilladelse, fordi hun ikke kunne klare sig selv. Læge og sygeplejerske i Kongelunden mente dengang, der var tale om tidlig demens. Det mener andre læger ikke. Men et faktum er, at Mina har de samme symptomer, som dem hun først fik opholdstilladelse på.

Dette websted bruger frames: Har du fundet det via søgemaskine
og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk
Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her
http://www.stoettekredsen.dk
stoettekredsen@stoettekredsen.dk