Søndagsmagasinet 9.11.2002 bragte et indslag med Ashkan optaget i Flygtningelejren i Grækenland. Der var endvidere uddrag af interviewet med den danske betjent.

I forlængelse af indslaget bragte søndagsmagasinet et Interview med flygtningeminister Bertel Haarder:

Interviewet er citeret ordret her.

*******

Studieværten:
Nu hører vi altså politibetjenten, der fulgte Ashkan til Teheran siger at han har det lidt skidt med, og at han måske villet have handlet anderledes i dag, med den viden han har.   Hvilket indtryk gør sådan en type historie  på dig? Det er jo ikke tit, at vi faktisk kan vise, hvad der sker bagefter.

Bertel Haarder:
Der er jo to historier, det ene vedrører, at politiet  åbenbart var lidt for hurtige til at sætte ham på flyet, da han havde skåret sig i håndledet og skulle have hentet en læge. Det er det ene.

Det andet det er spørgsmålet om man efter 2 års grundig behandling fra 97 –99 traf en forkert afgørelse, altså om han skulle have haft asyl.  Men man gennemgik altså sagen i 2½ år, og noget af det som man der vurderede,  det er jo troværdighed og alt muligt andet. Hvis det er rigtigt, hvad vi her får at vide, og hvis han søger asyl igen, så skal man først finde ud af om det er Danmark der skal behandle sagen eller om det er det land som han befinder sig i, der skal behandle sagen, altså  Grækenland.

Hvis det viser sig, at det er Danmark, ja så vil den blive taget op igen. Hvis det så er den samme historie, så går det forhåbentligt hurtigt. Hvis det er en helt ny historie, så kan det tage lidt længere tid. Men jeg håber ikke, at det skal tage lige så lang tid som sidst. For alt det  her starter altså i 1997, og så får han afslag i 99, og så går der lang tid førend han bliver udsendt.

Nu kommer jeg lige fra det sydlige Afrika, og der er en ting som slår mig, når jeg har læst hele denne sag igennem, som jeg desværre ikke kan referere. Det er, at  det som den sag her har kostet , det kunne man have brødfødt en afrikansk familie med - i et år.

Studieværten:
Men nu ser det jo ud til i hvert fald ud til at der er kommet nye oplysninger frem, fordi at han har været fængslet, og han er blevet tortureret, og har været isoleret.

Bertel Haarder:
Ja Men hvis han beder om asyl igen, og hvis den skal behandles i Danmark, det har vi jo en såkaldt Dublinkonvention som fortæller om det skal være i Grækenland eller i Danmark, så vil det komme for Udlændingestyrelsen og automatisk for Flygtningenævnet.

Studieværten:
Men føler man sig også forpligtiget til at tage affære i en sådan sag, når han pludselig dukker op og kan fortælle nogle nye  ting.

Bertel Haarder:
Hør nu her, vi er et retssamfund, og der er et flygtningenævn med en dommer som formand, og der afgør man troværdighed, Der vurderer man på alle de historier, man bliver præsenteret for, og hvis de så vurderer, at den er sand, så har han selvfølgelig  en mulighed for at få asyl denne gang. Men man skal lige have med i billedet, at når hans mor og søster ikke kom med tilbage, så var det fordi at de gemte sig.

Studieværten:
Ja og der var han jo så ikke klog nok kan man sige, fordi de har jo så siden fået asyl. Så derfor kunne han vel have opnået  asyl..

Bertel Haarder:
Ja, men vi bliver nødt til lige at holde fast i noget her. Når man får afslag på asyl efter så grundig en behandling, så er det altså meningen at man skal rejse tilbage.

Studieværten:
Men er det også rimeligt at en 18-årig dreng bliver sendt ud under de konditioner, som han blev sendt ud med, og til et land, hvor man alt andet lige  ikke kan vide hvad der sker.

Bertel Haarder:
Jamen det er jo flygtningenævnets afgørelse, og det har man altså brugt 2 år til. På det tidspunkt i 1999, der fandt man altså ikke forklaringerne troværdige. Så de fik alle tre afslag på asyl. De to gemte sig, og han blev sendt tilbage. Man er da nødt til, hvis det overhovedet skal give mening, at holde fast i at de der får afslag skal sendes tilbage. Men så kan der selvfølgelig ske nye ting, og så kan sagen tages op igen, og jeg håber ikke at det skal tage lige så lang tid.

Studieværten:
Jamen kan I eller vil I tage affære i en sådan sag, eller venter I på at Grækenland henvender sig.

Bertel Haarder:
Jamen sådan er systemet slet ikke. Hvis han siger asyl, så har han ret til at få sin sag behandlet. Så skal vi jo finde ud af om det er Danmark eller Grækenland, og det tror jeg hurtigt at ¨man kan finde ud af. Så går sagen i gang. Og både i Danmark og i Grækenland har man instanser

Og man går grundigt til værks, det er jo derfor det tager så utroligt lang tid.

Studieværten:
Og så må vi se om det giver asyl?

Bertel Haarder:
På et eller andet tidspunkt, synes jeg altså også at TV-avisen skulle interessere sig lidt mere for  f.eks. de 10 millioner mennesker, der sulter i Afrika. Her har vi én.

Studieværten:
Ja, men det er jo også et menneske

Bertel Haarder:
Der er jo så mange ulykkelige mennesker i verden, de skal jo ikke have asyl alle sammen.

De skal hjælpes der hvor de er.