Støttekredsen for Flygtninge i Fare
Drengen Ashkan blev udsend til tortur
01-12-2002
Støttekredsens
Nyhedsbrev

P1-dokumentar kunne den 13.11.02 fortælle om drengen Ashkan der blev eskorteret tilbage til Iran af dansk politi efter, at han havde fået afslag på asyl. Her et resume:

Drengen Ashkan – der blev udleveret til tortur :

Ashkan kom som 15-årig til Danmark sammen med sin mor og søster. Familien fik afslag på asyl, og moderen og søsteren gik under jorden. Ashkan skjulte sig ikke og blev arresteret.

Under stor mediebevågenhed blev Ashkan tvangsudsendt i 1999. I Kastrup lufthavn skar Ashkan begge sine pulsårer over for at undgå udleveringen. Babu, babu måtte han køres på skadestuen. Efter endt behandling her, anbefalede lægen at Ashkan blev indlagt og overført til et andet sygehus. Ashkan blev puttet i en ambulance.

Imod lægernes forventning kørte ambulancen ikke til Kommunehospitalet. Politiet omdirigerede den nemlig  til Kastrup Lufthavn. Her ventede flere politimænd, og til sammen gebærdede de den rædselsslagne og  Ashkan op i et fly til Teheran.  Straks ved ankomsten blev Ashkan arresteret.

Politiet skrev i deres rapport efter hjemkomsten fra Iran: (citat udgivet af DR, dokumentar)

Ashkan blev herefter overgivet til de iranske myndigheder. Ashkan gav udtryk for at han var bange, men afleveringsforretningen foregik i en rolig og professionel atmosfære.”

De næste 3½ år blev et helvede af daglig tortur og ydmygelser. Ashkan kunne under torturen kun fortælle de iranske myndigheder, at han ikke havde haft noget selvstændigt  asylmotiv, men ved flugten havde været mindreårig og bare var fulgt med sin mor. Efter 3½ år på denne måde, løslod de iranske 

myndigheder Ashkan. Løsladelsen var betinget af, at han lod sig overvåge.Endvidere betalte hans mors venner i Iran en bøde og kaution. Ashkan flygtede umiddelbart efter løsladelsen, og endte i Grækenland. 

P1 Dokumentar bragte et interview med den ene  ledsagende betjent, der forklarer om udleveringen;

…."Vi forsøger som politifolk når vi har den der slags udsendelser at have en sådan professionel distance til det. Vi tager ikke personligt stilling, det er simpelthen en opgave vi skal løse"…..  

Om selve udleveringen i Irans lufthavn forklarer betjenten;

"Ashkan vil gerne have at jeg bliver hos ham, og det lover jeg faktisk også. Jeg prøver at blive der så længe som overhovedet muligt. Men så snart jeg har forelagt min sag for den overordnede myndighed der i lufthavnen, så bliver vi viftet væk, så skal vi paskontrolleres, og så skal de nok tage sig af resten"  

…. "Jeg husker endnu da vi går op ad trapperne op i ankomsthallen, da kan jeg se at ashkan følger mig med øjnene hele vejen op. Det er klart at vi bliver så bekymrede for hvad der kan ske, for han er trods alt kun en ung mand  på 18 år, ikke. Jeg kan sådan huske hans blik der følger mig hele vejen op til ankomsthallen."  

En  kommentar fra os:

Det var lidt sent, at politiet kom i tanke om, at Ashkan kun var en ung man på 18 år. En ung mand, der som en sidste løsning for at undgå udlevering til tortur havde skåret sine pulsårer over. Det var politiet der omdirigerede en ambulance med  en dreng, der ikke kunne stå på benene efter at have skåret sine pulsårer over nogle timer forinden. Så drengen ikke kom på hospitalet, men med et fly til Irak.

Det var ikke politiets opgave at handle imod lægens anbefalinger. Der er ikke forbud imod at politiet indretter sig efter  en ændret situation. Har de fået til opgave at rydde en gade for uromagere, ryddes gaden ikke, hvis uroen viser sig at være et helt andet sted eller slet ikke eksistere.

Ashkan kunne have været blevet overført til Kommunehospitalet, og sagen søgt genoptaget på grundlag af Ashkans psykiske heltbredstilstand. Endvidere havde politiet på samme  baggrund selv en mulighed for at undgå en uforsvarlig udsendelse.

Politiet kunne nemlig have bedt Retslægerådet om at tage stilling til det forsvarlige i at udsende Ashkan. Det kunne politiet faktisk allerede have gjort, imens Ashkan sad i Vestre fængsel, og en sygeplejerske også her advarede imod risikoen for selvmordsforsøg. 

Det er kun politiet som kan anmode Retslægerådet.  Det må derfor også være politiets opgave at forelægge det forsvarlige i en udsendelsesbeslutning, når en dreng som Ashkan har skåret sine pulsårer over. Men politiet  havde åbenbart for travlt til at udføre sin opgave  – travlt med at få Ashkan sendt ud.

Marianne Vølund
"Asylgruppen"
har fulgt Ashkan og ført sagen
 

Dette websted bruger frames: Har du fundet det via søgemaskine og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk
Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her
Til tops
stoettekredsen@stoettekredsen.dk