Asylmotiv:

Risiko for tortur og henrettelse.

Antonis baggrund:

Politiske aktiviteter imod Khomeinys styre. Anthoni's far har været med i modstandshæren. I 1981 henrettes faderen. Under en efterfølgende politirazzia fandt politiet ulovlige politiske tidsskrifter og litteratur i Antonis hjem. For at undgå videre repressalier flygtede Antoni og hans familie herefter fra hjemegnen, men blev i Iran. Der sker ikke mere indtil 1985. I 1985 arresteres Antoni efter at være blevet angivet for politisk agitation af en stikker. Under fængslingen bliver han slået, bl.a. slår en politimands knytnæve i ansigtet to af hans fortænder ud. Med bestikkelse og et løfte om at være tro overfor Khomeiny løslades Antoni efter 1½ mdr. De næste 5 år lever Antoni en tilværelse i skjul og på flugt rundt omkring i Iran. I 1991 arresteres en af hans venner, Antoni frygter at vennen under tortur vil komme til at røbe ham. Det lykkes Antoni at flygte til Tyrkiet, hvor han opholder sig illegalt endnu i nogle år. I 1993 lover en agent i Tyrkiet at hjælpe ham videre til USA, her har Antoni en slægtning. Agenten fører imidlertid ikke Antoni til USA, men til Danmark. I Danmark meddeler agenten Antoni, at han ikke kan hjælpe ham videre, og at han skal henvende sig til politiet her. Det er hvad Antoni gør og anmoder om asyl.

Sagsforløb:

Indrejser i Danmark 1993.

Oplysninger i politirapporten:

Gerningstidspunkt: mandag d...

Forbrydelsens/sagens art: udlændingeloven - asylansøgning.

Da gerningstidpunkt og forbrydelsens/sagens art er oplyst, afhøres Antoni om sin rejserute. Antoni svarer villigt og kortlægger sin rejserute for politiet. Forhøret afsluttes med, at Antoni anholdes og fængsles. I de næste tre uger er Antoni fængslet, imens politiet undersøger om hans forklaringer stemmer. Der var dog intet til hinder for, at politiet kunne have efterprøvet Antonis forklaringer uden at han var fængslet. Intet tyder på, at Antoni ville have flygtet. Han er rejst frivilligt ind i Danmark, har selv henvendt sig til politiet og har anmodet om asyl. Hvilke forhold Antoni har levet under i Iran og hvad der har ført til hans flugt, har ingen hverken ved hans henvendelse eller under de tre ugers fængsling fundet anledning til at spørge ham om.

Efter 4 mdr. indkaldes Antoni til samtale i udlændingestyrelsen og skal forklare om sit asylmotiv.

1993 afslag på asyl.

Udlændingestyrelsen begrunder afslaget med, at Antoni ikke har været udsat for konflikter med myndighederne 1979-82 (efter Khomeinys overtagelse af magten, og henrettelsen af hans far) , og ikke blev arresteret ved ransagelsen af hjemmet. Man finder, at Antony herefter har levet problemfrit. I samme forbindelse angives, at man ikke finder det forhold, at Antoni var arresteret 1½ måned i Iran 1985 kan begrunde opholdstilladelse i Danmark. Sagen ankes til Flygtningenævnet.

1994: afslag fra Flygtningenævnet:

Nye oplysninger og anmodning om genoptagelse:

Fra Amnesty indhenter Antoni en rapport om forholdene i Iran. Rapporten oplyser om politisk for-følgelse, tortur og henrettelser i Iran af Khomeinys politiske modstandere. Antoni fremkommer nu også med flere oplysinger til Flygtningenævnet om sine politiske aktiviteter. Antony fortæller at han har været tilbageholdende med disse oplysninger, fordi organisationens medlemmer af frygt for samarbejde imellem landenes efterretningstjenester har en aftale om ikke at røbe hinandens navne. Da Antoni nu risikerer udlevering til Iran, har medlemmer i udlandet givet ham lov til at røbe navne og oplyse om organisationens aktiviteter. Medlemmer, der er bosat i Europa er desuden villige til at træde frem for Flygtningenævnet og vidne. Tidsskrifter kan også fremlægges som dokumentation. Antoni indbringer også sin sag for Ombudsmanden. Klagen over Flygtningenævnets behandling af hans sag afvises, da Antoni selv havde tilbageholdt informationer.

1995: Flygtningenævnets afslag på genoptagelse af sagen:

Flygtningenævnet finder ikke grund til at inddrage de nye oplysninger og afslår genoptagelse af sagen. Man finder ikke længere Antoni troværdig. Antoni har i sagsforløbet som alle andre asylansøgere udtrykkeligt fået at vide, at danske myndigheder ikke retter henvendelse til myndighederne i hjemlandet uden ansøgers samtykke.

Men!

Mange asylansøgere tilbageholder i starten oplysninger for de danske myndigheder om regimemod-standere i deres hjemland af frygt for samarbejde mellem landenes efterretningstjenester. De ved simpelthen at deres eget land har et veludviklet netværk af agenter både i hjemlandet og i udlandet.

Ved anmodning om asyl i Danmark gør danske myndigheder udtrykkeligt opmærksom på vigtigheden af at fremkomme med alle oplysninger, og at disse behandles fortroligt. Men hvordan skal asylansøgeren vide, om det er sandt? I deres eget land kan man ikke stole på myndighederne. Og hvorfor er det vigtigt for Danmark at få oplysninger om persondata over andre medlemmer af oppositionen?

Under opholdet i Danmark oplever asylansøgeren også, at danskere ikke arresteres for at kritisere regeringen. Når der gives afslag på asyl, betyder det ofte også at asylansøgerens eget liv bliver sat på spil. Presset af situationen og beroliget af omstændighederne tilføjer asylansøgeren efter afslaget oplysninger, men kommer nu til at fremstå som utroværdig.

Resultat:

Antoni flygtede fra Danmark til et andet land og anmodede om asyl. Myndighederne i landet tog stilling til risikoen for ham forbundet med tilbagevendelse til Iran. På grundlag af de politiske forhold i Iran og risikoen for Antonis liv ved tilbagevenden tilstod det andet lands myndigheder Antoni asyl.