Forskellen på at besøge og leve i et land med interne etniske og politiske konflikter.

Når man lever i et land som Danmark og aldrig har oplevet at være i et krigsramt land, hvad de færreste danskere har, kan det være svært at forstå, hvordan nogen (i dette tilfælde irakere) kan tage på besøg i landet, imens andre påberåber sig ”asyl”.

Kamp og fredszoner i lande i krig og med interne konflikter

Sammenligningen Kroatien – Irak (kamp og fredszoner) bliver aktuel i og med hele den østlige halvdel af Kroatien, det lange område, der vender ind mod Bosnien, hærgede krigen. I næsten hele den vestlige del mod havet og på øerne var reelt ”fred” og ingen fare.

Alt hvad der kunne tages i brug, var taget i brug til at huse flygtninge. Mennesker, børn, enlige unge og forældre og ældre, der havde mistet alt. - Og i krig og naturkatastrofer, er der ikke noget, der hedder erstatning fra forsikring. Det koster penge at købe en grund og bygge sig et nyt hus eller at bo i en lejlighed. Man kan altså ikke bare tage almindeligt ophold og starte på en frisk i en anden del af landet end den man er blevet fordrevet fra. Området i vest havde pludselig fået fordoblet sin befolkning med alle de fordrevne fra øst, samt bosniske fordrevne (i Bosnien var også krig).

I butikkerne stod hylderne gabende tomme. Gjorde heller ikke så meget, der var ingen penge til at købe for. Fabrikker kunne ikke få de nødvendige råprodukter og var gået konkurs. I krige går statskassen konkurs. A-kasse understøttelse, sygedagpenge og pension var en by i Rusland. I lande i krig mangler hospitaler udstyr og medicin. Krige bringer mange sårede og svært kvæstede. Både soldater og civile. Soldater og civile, der skal behandles på hospitaler tilbage i de fredelige områder.

Der var mange nødhjælpsorganisationer i den vestlige del af Kroatien. Nødhjælpsarbejdere, der også skulle huses og sørge for at der kom hjælp ud til de mange flygtninge og fordrevne. Og også lidt til den øvrige forarmede befolkning. I kampområderne var på det tidspunkt kun nogle ganske få nødhjælpsorganisationer (det samme gælder Irak i dag). Det var for farligt at være der. Både for de indbyggere, der ikke var kommet ud, nogle af dem kunne ikke komme ud, og for nødhjælpsorganisationerne. – Du ville også kunne finde et mindre antal meget rige kroatere. Kroatere, der levede højt af korruption, den såkaldte mafia.

Det var også sådan, at mange lande ikke blot i Europa men hele verden måtte tage imod mange af flygtningene og de fordrevne. Der havde ingen fredelige områder været i Kroatien, hvis ikke andre lande havde taget imod nogen af flygtningene. Bemærk: På trods her af var de fredelige områder i Kroatien stadig overfyldt med flygtninge og fordrevne. Da det endelig lykkedes USA's daværende præsident Bill Clinton at få Dayton-aftalen i stand, var USA realistisk nok til at indse, at freden ikke havde en chance, med mindre verdens lande tog imod endnu omkring 100.000 flygtninge fra kampområderne. (Øvrige ca. 200.000 fastboende civile i det østlige Kroatien blev henholdsvis dræbt og fordrevet).

I Irak er millioner fordrevet

I Irak er millioner af irakere internt fordrevet. Vi håber, at vi med vores lille beretning her, kan gøre det forståeligt, hvorfor de ikke bare kan tage ophold i en anden del af landet. Hvorfor det for nogle mennesker med irakisk baggrund er muligt at tage på besøg i Irak, imens det for mange andre fordrevne og på flugt er umuligt i mange år fremover at vende tilbage til Irak.

Med venlig hilsen
Mona Ljungberg og Frederik Berggren Smidt