Irakiske børn og unge vokset op i Danmark og på vej til at blive sendt ud til Irak sendte i sidste uge en appel til danskerne om at støtte dem i deres ønske om at blive i Danmark.  I appellen har de unge oplyst, at de har været i Danmark 8 – 10 år. Alligevel har nogle af jer/dem der har svaret gået ud fra som en selvfølge, at deres forældre flygtede på grund af krigen imod Irak.  Invasionen og krigen imod Irak blev indledt 20. marts 2003 – for 5 ½ år siden – børnene og de unges forældre er ved en hurtig hovedregning altså flygtet flere år før end krigen blev besluttet eller lignede en kommende realitet.  Det sidste ændrer imidlertid ikke ved, at der var god grund til at flygte fra Irak også før optræk til krig, hvilket regeringen og Dansk Folkeparti indrømmer i dag, med deres forsvar for Danmarks deltagelse i en krig og besættelse, der ikke afslørede masseødelæggelsesvåben: ”Alene Saddam-regimets tyranni er nok til at forsvare Danmarks deltagelse i krigen” – lyder det jo fra selvsamme i dag.

Da den nuværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti fik flertal efter folketingsvalget i efteråret 2001, bebudede de igen og igen ud til den danske befolkning, at et flertal af irakiske asylsøgere i Danmark var flygtet uden grund, og ikke havde grund til at frygte for at vende tilbage til et Irak, styret af en Saddam Hussein. Om end Flygtningenævnet af regeringen påstås at være politisk uafhængig, begyndte afslag på asyl fra 2002 at hagle ned over flygtninge fra Irak, der havde søgt asyl i Danmark.

Alle protester fra os danske menneskerettighedsforeninger og individuelle menneskerettighedsforkæmpere, fra flygtningeadvokater og fra selveste UNHCR fejede regeringen af bordet.

Dog kunne Danmark ikke sende de irakiske flygtninge tilbage til Irak. UNHCR nedlagde forbud imod tvangsudsendelser af irakiske flygtninge, grundet de ved en tilbagevenden til Saddam-regimets Irak med stor sandsynlighed ville blive tortureret og henrettet.

Da krigen imod Irak indledtes 20. marts 2003 og Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti besluttede at Danmark skulle deltage i krigen, blev det da heller ikke begrundet med Saddam-regimets mishandling af den irakiske befolkning. Det var ikke muligt at bruge den begrundelse, for hvordan så forklare alle de irakiske flygtninge, der sad i centrene og havde fået afslag på asyl med begrundelsen, at de trygt kunne vende tilbage til Saddam-regimet, samt at deres forklaringer om forfølgelse og frygtelige overgreb fra samme regime var utroværdige. Da krigen blev indledt, havde de irakiske flygtninge siddet fast i det danske system og i centrene i flere år. – Flygtninge, der egentlig var ligeglade med om Irak i en årrække skulle ledes af en fremmed besættelsesmagt, blot der blev indført tålelige tilstande og frihed for den irakiske befolkning. Det blev der som bekendt ikke. Tilfældige arrestationer er fortsat. Tortur er fortsat. Kidnapninger er fortsat. Røverier er fortsat. Bestikkelsessystemet er fortsat. Og i tilgift har den irakiske befolkning fået bomber og selvmordsbombere bragt med ind i hverdagen og kurderne i nord angribes ind imellem af Tyrkiet, og er under konstant trussel om et større angreb. Dertil er der stadig stridigheder i nord mellem kurderne internt, såvel som etniske minoriteter overfaldes og fordrives.

Allerede for flere år siden, da det viste sig, at der ikke var de her masseødelæggelsesvåben greb Anders Fogh og Søren Espersen til forsvaret: ”Alene Saddam Hussein-regimets tyranni var grund nok til at invadere Irak”.  Men deres forsvar om Saddam-tyranniet ramte dem selv som en boomerang, og gør det den dag i dag, hvor de bruger det samme forsvar, her hvor det er kommet frem at efterretningstjenesten godt vidste, at Saddam nok ikke havde skjult masseødelæggelsesvåben. Hverken VK eller Dansk Folkedragtsparti kan nemlig forklare, hvordor de så før invasionen mente at så mange irakere flygtede uden grund, og hvorfor de irakere, der nu skal sendes ud ikke fik asyl for 8 -10 år siden, men tværtimod er blevet mishandlet af Danmark igennem alle årene, fordi de ikke ville tage tilbage til Irak og udsætte deres og deres børns liv.