Støttekredsen for Flygtninge i Fare
01-12-2008
Støttekredsens
nyhedsbrev

Asylafslag
Ikke Hekseri - Kun behændighed

 

Han er fra Nord-Irak. Oktober 2001 fik han afslag på asyl, men kunne ikke tvangsudsendes grundet faren for hans liv i Irak. Flygtningenævnet tror på, at han i Irak er anklaget for et mord, som han ikke har begået, men finder at det alene drejer sig om et privatretlig anliggende (en anden klans ønske om blodhævn). Så må man godt blive slået ihjel.

April 2004 lykkedes det familie i Irak at faxe ham et retsdokument, der viser at den irakiske domstol er indblandet, og at det altså drejer sig om mere end et privatretligt anliggende. Asylsagen blev genoptaget, dog grundet tilfangetagelsen af Saddam Hussein og at der i afgørelsen af 2001 kun var taget stilling til om manden og hans familie kunne udsendes til Nord-Irak.
                                
Flygtningenævnet besluttede at inddrage retsdokumentet i genoptagelsessagen. Nævnet kontaktede den danske udsending i Irak, og spurgte om han igennem en irakisk advokat e.l. kunne kontakte domstolen. Domstolen må nemlig af hensyn til mandens sikkerhed (også her i Danmark) ikke vide, at han er i Danmark, og dermed ikke at forespørgslen kom her fra, da de jo så kunne regne det ud. De mennesker, der vil udøve blodhævn på manden tilhører den herskende klan i området, og klansmedlemmer sidder på domstolsposterne. Så en oplysning til domstolen om mandens opholdssted er det samme som en oplysning til hele klanen.

Den danske udsending svarede, at han hverken havde kontakt til advokat eller anden pålidelig kilde, der kunne tage kontakt til domstolen. Desuden at han af sikkerhedshensyn til sig selv desværre ikke var i stand til at indhente de fornødne oplysninger.

Flygtningenævnet fandt her efter, at det ikke havde været muligt at få oplysningerne óm retsproces og dom bekræftet, og at manden derfor var utroværdig. Han fik igen afslag på asyl.

Politiet i Danmark oplyser oktober 2008, at de vil forelægge hver enkelts sag til myndighederne i Nord-Irak med henblik på godkendelse af tvangsudsendelse til Irak – og altså også mandens her. Da han er dømt utroværdig, fordi et retsdokument ikke kan forelægges en irakisk domstol uden at udsætte manden for sikkerhedsrisiko også i Danmark, kan politiet godt oplyse til de irakiske myndigheder, at han er i Danmark og endog bede dem om at tage ham tilbage i løvens gab.

Keine Hexerei – nur Behändichkeit

Dette websted bruger frames: Har du fundet det via søgemaskine
og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk
Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her
http://www.stoettekredsen.dk
stoettekredsen@stoettekredsen.dk