Støttekredsen for Flygtninge i Fare
Habib fra Irak i fare i Danmark
fejlrapporteringen gav afslag på asyl
15-02-2003
Støttekredsens
nyhedsbrev

Habib tilhører en minoritet af Keldanere fra det regeringskontrollerede område af Irak og  indrejste i Danmark 1999. Han  kom sammen med en gruppe af irakere, der ikke alle på forhånd kendte hinanden, men var blevet fulgt sammen her til  af en agent. De andre i gruppen kom fra Arbil, Habib er fra Al-Anbar.

Desværre for Habib registrerede Valby politi i en fælles rapport for alle  i gruppen, at de kom fra Arbil, eller rettere står deres hjemby angivet som ”Erbil”. Det fremgår af Rigspolitiets registreringsrapport 3 dage senere, hvor oprindelsessted blev registreret individuelt, at Habib oplyste at kommer fra Al-Anbar. 

Vi skal gøre også opmærksom på, at politiets modtagerrapporter til tider er behæftet med fejl. Vi har eksempler på at personnavne er blevet registreret forkert, og at et barn er blevet registreret med sin fars navn.

Men på baggrund af fejlen, blev  Habib efterfølgende  sendt til sproganalyse. Den første analytiker konkluderede, at Habib taler Keldansk med irakisk dialekt. Den anden konkluderede det samme, og at det er usandsynligt at Habib kommer fra Arbil. Den tredje modsat, at dialekten hører hjemme i Arbil.

I bedste fald kan konkluderes at 2 ud af 3 analytikerne når frem til samme resultat, nemlig at Habib er fra det sydlige Irak, i værste fald at testene ikke er til at regne med idet en analytikers konklusion står i fuldstændig modsætning til en andens.  

Til trods for Sproganalyseresultaterne blev de brugt imod Habib, og til trods for at Habib fra den individuelle registrering har fastholdt at han er fra Al-Anbar, og at sandsynligheden taler for at Valby politi har begået en fejl (gruppen er som nævnt rapporteret kollektivt) afslog flygtningenævnet at tilstå Habib asyl med begrundelsen, at man finder det ubetænkeligt at tilsidesætte Habibs forklaring, og at lægge til grund at han er fra det nordlige Irak.

Herefter konkluderer Flygtningenævnet på Erasmus Montanus vis, at  der ikke er forlydende om konflikt mellem parterne i det nordlige Irak, og at Habib ikke vil være i risiko for forfølgelse ved tilbagevenden her til.

 

Dette websted bruger frames: Har du fundet det via søgemaskine og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk
Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her
Til tops
stoettekredsen@stoettekredsen.dk