På baggrund af anmeldelsen indkaldes Elisa til en ny afhøring. I følge den  rapport, som  afhøringen munder ud i, har Elisa under afhøringen kommet med en række tilståelser,  som stemmer overens med de oplysninger i brevet fra anmelderen.

Elisa har også skrevet under på rapporten.

Forespørgsel til den svenske Ambassade i Iran:

Efter afhøringen af Elisa anmoder Danmark den Svenske Ambassade i Iran om at bekræfte, at de har udstedt visum til Elisa.

Svaret fra den Svenske Ambassade er klart, citat:  

…”I have today gone through our files but we have no application from Elisa.  I have also looked under other possible name combinations and the year of birth, but with no result.”

Forespørgsel til Det svenske Rikskrim:

Efter at have modtaget svaret fra den svenske ambassade i Iran retter det danske politi forespørgsel til det svenske Riksrim. Iflg. politiets rapport, er svaret fra den svenske Riksrim også negativt. Ingen Elisa er indrejst i Sverige hverken under det ene eller det andet navn.

Elisa indkaldes efter svarene fra Sverige til interview i udlændingestyrelsen. Nogle uger før interviewet modtager også udlændingestyrelsen en anmeldelse. Brevet er  fra den samme person, som i sin tid skrev til politiet (fremgår af skriften). Brevskriveren gentager påstandene om Elisa fra sin første anmeldelse, at Elisa er iransk statsborger o.s.v. Vedkommende anmoder denne gang udlændingestyrelsen om at rette forespørgsel til Den Svenske Ambassade i  Iran, og oplyser endvidere at Elisa har planer om at flygte videre til Norge.  Slutteligt anmoder den pågældende om, at Elisa ikke bliver gjort bekendt med anmeldelsen..

Om udlændingestyrelsen under interviewet fortalte Elisa om brev nr. 2  eller om Elisa ikke har forstået, at også udlændingestyrelsen havde modtaget et brev, får står hen i det uvisse. Hun havde under alle omstændigheder kendskab til det første brev, som hun jo var blevet forhørt om hos politiet. Under interviewet  konfronteres Elisa med politirapporten, som hun jo har underskrevet og hvor af fremgår at hun har tilstået at anmelderens oplysninger er korrekte.

Elisa erklærer  imidlertid til udlændingestyrelsen, at hun er fra Irak, og at hun ikke kan genkende sine egne ord i politirapporten. Iflg. Elisa, aner hun ikke hvad der står.

Ligesom der i Skandinavien er sproglige ligheder, er der også store forskelle på de  skandinaviske sprog - dansk og norsk og svensk og finsk. Selv indenfor Danmark kan der være store sprogforskelle alt efter hvilket område I Danmark vi kommer fra. Eksempelvis sjællandsk, bornholmsk og sønderjysk.  Sådan er det også i mellemøsten og de enkelte arabiske lande.  Elisa er Faili-kurder, og taler denne særlige irakiske dialekt.

I politiets modtagerrapport, står Elisa’s sprog angivet som arabisk. Ved et forhør talte den tilstedeværende tolk palæstinensisk, ved et andet libanesisk, ved et tredje ægyptisk, og ved et fjerde kurdisk – men ikke irakisk kurdisk.

Efter interviewet i udlændingestyrelsen besluttes det at Elisa skal gennemgå en sproganalyse, så det kan blive afklaret om Elisa er fra Irak eller Iran.  Elisa indvilliger, så myndighedernes tvivl forhåbentlig kan blive bragt ud af verden. Vi er nået til februar år 2000 – ti mdr. efter Elisa og hendes søns indrejse i Danmark.

Det er Skandinavisk Sproginstitut som foretager analysen, det analyseinstitut som de danske myndigheder sædvanligvis benytter. For at forskellige eksperter kan tage stilling, har Elisa  indtalt et bånd, som så er blevet aflyttet og  sproget vurderet af henholdsvis en iransk  og en irakisk sproganalytiker. I analysen vurderes endvidere viden om interne forhold i det land og hjemby asylansøgeren oplyser at komme fra.

Uafhængigt af hinanden har både den iranske og irakiske  sproganalytiker vurderet Elisa til at være feili kurder fra Irak.

Citat fra den iranske sproganalytikers konklusion:

….” Sökandas sproklika bakgrund, enligt min bedömming, ligger i Irak”.  Sökanda har sannolikt i vistats en kortere eller längre peridod i Iran”.

”I min bedömning tager jag hänsyn til sökandas satsbildningssätt, valet av vissa ord och begrepp sant sökandas uttal og sprokmelodi”.

Citat fra den irakiske sproganalytikers konklusion:

…”Sökanda talar irakisk arabiska med en dialekt som hör hemma i Bagdad. Hennes arabiska är typisk för analfabeter, lågutbildade hemmafruar och icke-araber. Hun har svärt at förstå tolkens arabiska dialekt.”  (Efter følger sproglige eksempler på udtale og ordvalg)

…..”Sökanda talar irakisk feilikurdiska men använder  i sin berättelse ett antal persiske ord. Att hon använder dessa ord kan bero på at hon har bott nära gränsen til Iran (byens navn) eller i Iran”. (Igen følger eksempler med udtale og ordvalg).

… ”Hennas ordval, uttal och accent är typiska för den feilikurdiska som talas i Irak”. (Igen efterfulgt af eksempler med udtale og ordvalg).

…”Alt hun berättar om (hjembyen) verkar stämma – kvarternsnamn, broar, gatunamn, m.m. jag som lyssnat på detta band har själv varit i staden 1981-82 och kan verificera detta.

….”Hon nämner även typiska irakiska maträttar.“

Umiddelbart efter - i januar 2001 - rykker Elisa udlændingestyrelsen for en afgørelse. Hun  får besked om, at der endnu mangler nogle oplysninger, som udlændingestyrelsen vil indhente  via neutrale kilder.

Samme dag retter udlændingestyrelsen henvendelse til det Danske Udenrigsministerium med en anmodning om på ny at kontakte den svenske ambassade. Iflg. oplysningerne i skrivelsen er Elisa’s samtykke vedlagt.

Et par dage efter meddeler Udenrigsministeriet til udlændingestyrelsen, at de ikke finder det godtgjort, at der er indhentet samtykke fra Elisa.

Sagen er nu tilbage  i udlændingestyrelsen, og der ligger den så.  -  Elisa ved ingenting, i maj 2001, og 4 mdr. efter svaret fra udenrigsministeriet, rykker Elisa udlændingestyrelsen for en afgørelse. Det sker der ikke noget ved –  absolut intet! Elisa får intet svar.

Udlændingestyrelsen gjorde aldrig mere ved Udenrigsministeriets svar, om at samtykke fra Elisa ikke fandtes godtgjort. Da vi når til januar år 2002 rykker udlændingestyrelsen det danske Udenrigsministerium for et svar. Hos Udenrigsministeriet  er sagen imidlertid forsvundet, og man anmoder udlændingestyrelsen om at genfremsende forespørgslen.

I slutningen af marts 2002 – 2 mdr. efter Udenrigsministeriets anmodning genfremsender udlændingestyrelsen kopi af forespørgslen fra januar 2001. Elisas ansøgning har nu været under ”behandling” i 3 år. Efter resultatet af sproganalysen har der de sidste 1½ år intet været foretaget i Elisas sag. Absolut intet.

Afslutningen af undersøgelsen der aldrig fandt sted;

Sagsbehandlingstiden bliver ikke brugt til at  skrive og læse lange rapporter. Udenrigsministeriet besvarer  udlændingestyrelsens kopi af den tidligere forespørgsel med selv at fremsende en kopi, nemlig  af  Udenrigsministeriets svar på  forespørgslen et år tidligere. I en  bemærkning tilføjer Udenrigsministeriet, at de efterfølgende  ikke har modtaget fornyet forespørgsel fra udlændingestyrelsen.

Vi når frem til maj 2002 – Elisa er nu endt på et traumecenter. Dansk Røde Kors og Flygtningehjælpen  opfordrer nu udlændingestyrelsen til at få fremskyndet sagen. Fra Traumecentrets side kan man meddele, at Elisa ikke kan længere kan klare uvisheden - befinder sig i en dyb depression og går i selvmordstanker. Mand og børn i udlandet har hun  for længe siden mistet kontakten til.

To uger senere meddeler udlændingestyrelsen Elisa, at hendes sag fortsat er under behandling, men at der snarest vil blive truffet afgørelse.

Efter endnu en måned –  vi er nå nået til juni 2002  -  træffes der ikke afgørelse – i stedet indkaldes Elisa  til partshøring om den sproganalyse hun deltog i mere end  2 år tidligere, nemlig i april 2000.

Partshøringen:

Partshøringen fandt sted i slutningen af juni og bestod i, at udlændingestyrelsen læste resultatet op af sproganalysen. Elisa bekræftede at hun også kan en del iranske ord – og tilføjede at hun omgås flere iranere.

I juli 2002 meddelte udlændingestyrelsen Elisa afslag på asyl.  I afslaget meddeler  udlændingestyrelsen at det ikke kan afvises, at Elisa er etnisk kurder og fra Irak. Afslaget er begrundet med at Elisa ikke har været politisk aktiv, at man finder det usandsynligt at hendes mand var det, og bemærker i øvrigt

”at du har forklaret divergerende under hele din asylsagsbehandling, omkring dit navn, din indrejse i Danmarks samt hvor du er opvokset og i øvrigt har opholdt dig indtil din indrejse.”