Som normalproceduren er, udfyldte Dahmas efterfølgende et asylansøgningsskema, og indkaldes måneder senere til interview i Udlændingestyrelsen. Interviewet har karakter af et forhør; Hvornår blev FIS stiftet, navne på ledende medlemmer, hvor mange medlemmer, hvornår han selv blev medlem, hvordan han fik overdraget medlemsbogen, og om årstal for det ene og det andet. 

Dahmas forklarer, hvordan han startede med at være sympatisør, siden blev medlem, og betalte et symbolsk beløb for medlemsbogen, årstallet for FIS stiftelse, og hvornår FIS vandt de første lokale kommunalvalg. Han var personligt ven med nogle af partiets stiftere, og opgiver navnene, en af dem dræbt under tortur. Dahmas  ved ikke hvor mange medlemmer der var  -  før og efter at partiet blev forbudt. (Dette bliver af Udlændingestyrelsen senere brugt imod ham).

Dahmas skal også i detaljer  forklare  om torturen, der fandt sted – hvornår og hvordan, og forsøger at koncentrere sig om detaljerne så godt han kan. Eneste kommentar i Udlændingestyrelsen:

  ”Kan man virkelig holde til det”

Det er jurister, der forhører og altså uden den fornødne sagkyndige ekspertise i følgevirkningerne af at rippe op i så traumatiserende oplevelser som tortur er. En oprippen, der ofte fremkalder genoplevelse af smerten og ydmygelsen, og en angst som den traumatiserede ikke er i stand til selv at beherske eller komme ud af. Det er altså både umenneskeligt og dybt uforsvarligt, hvad der foregår ved disse interview.

En psykisk følge af tortur er koncentrationsbesvær. 7½ time sidder Dahmas og må forklare. Heller ikke i Udlændingestyrelsen har man efterkommet Dahmas’s ønske om en fransksproget tolk. Dahmas skal også koncentrere sig om sproget. Både de psykiske følgevirkninger af torturen og de sproglige misforståelser kommer imidlertid til at laste Dahmas i udlændingestyrelsens beslutning.

Udlændingestyrelsens afgørelse 1996:
Udlændingestyrelsen meddelte Dahmas afslag på asyl. Afslaget blev begrundet med;

”Styrelsen finder det ikke sandsynliggjort, at De har været medlem af FIS.”

Som begrundelse for hvordan Styrelsen er nået frem til dette resultat angives, at Dahmas under interviewet ikke kunne huske årstallet for FIS stiftelse, svarede usikkert på ved hvilken lejlighed han selv blev medlem, og hvorledes han helt konkret blev medlem (Disse påstande er direkte usande, sammenholder man med  oplysningerne fra interviewet i  Udlændingestyrelsens eget resume).

Endvidere havde styrelsen vægtet, at Dahmas ikke kendte partiets medlemstal, imens FIS var lovligt.

Og Styrelsen fortsætter: ”Selvom det lægges til grund, at De har været medlem af FIS, finder styrelsen ikke at kunne lægge til grund, at De er forfulgt af myndighederne”… således fortsættes nedefter med  begrundelser som at Dahmas blev løsladt, og efter løsladelsen i 1993 og indtil 1995 har levet uden at have været i konflikt med myndighederne.

Til sagens gang hos Flygtningenævnet