| Dahmas måtte flygte fra Danmark for sit liv Men Udenrigsministeriet kom til at erkende risikoen |
|
Støttekredsens |
Dahmas flygter fra Danmark til England: For ikke at blive udleveret til Algier flygter Dahmas nu til England. Tilsyneladende dog kun en stakket frist. De vesteuropæiske lande har en indbyrdes aftale om, at det første modtagerland skal behandle asylansøgningen, "Dublinkonventionen". Der er altså stor risiko for at England vil returnere Dahmas til Danmark, som vil tvangsudsende ham til Algeriet. Underretten i England beslutter at Dahmas skal tvangstilbagesendes til Danmark. Dahmas’s engelske advokat Harvey Burges appellerer sagen under henvisning til: "(1) If returned to Denmark he will then be returned to Algeria, and Dahmas’s helbredstilstand – Dahmas kommer i England til lægeundersøgelse, både psykiater og mediciner konstaterer at Dahmas’s helbred er i en miserabel forfatning. Hans psykiske helbredstilstand er væsentligt forværret. Psykiateren konstaterer, at Dahmas nu befinder sig i en psykotisk tilstand, og beskriver, at han ser danske agenter alle vegne, og som på alle tider af døgnet forsøger at fange ham og sende ham tilbage til Algeriet. En medicinsk undersøgelse bekræfter endvidere Dahmas’s oplysninger om at have været udsat for tortur. Dahmas’s fødder er ødelagte af slagene under fodsålerne, han har skinnebenssår efter stålvirerne han var lænket fast i, og som har kørt op og ned ad benene. Lægen konstaterer endvidere, at Dahmas har en ubehandlet leverbetændelse. Anmodning om genoptagelse til Flygtningenævnet; Efter en henvendelse til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anmoder Dahmas’s advokat i Danmark Flygtningenævnet om at genoptage sagen. Flygtningenævnet afslår under henvisning til den første afgørelse. Flygtningenævnet begrunder med, at de ikke har grund til at betvivle Udenrigsministeriets oplysninger. Men hvad var Udenrigsministeriets oplysninger? Udenrigsministeriet havde oplyst, at de ikke rådede over de nødvendige kilder. I det følgende Advarer Det Danske Udenrigsministerium imod sikkerheden for borgere i Algeriet: Som et sidste forsøg på at redde sin mands liv, tager Dahmas’s kone i Algeriet nemlig kontakt til en advokat, som indvilliger i at verificere domsudskriftet. Igennem sin danske advokat meddeler Dahmas Udenrigsministeriet, at hans kone vil aflevere verificeringen på Den Danske Ambassade, og her aflægge forklaring om hvordan hun er kommet i besiddelse af dokumentet. Nu viser det sig, at der på den Danske Ambassade ikke er nogen dansk ambasadør. Udenrigsministeriet ringer omgående til advokaten og beder ham advare Dahmas’s kone imod at gå på ambassaden. Man kan hverken garantere for hendes liv, kilden der har verificeret, eller dokumentets sikkerhed, hvis hun udleverer det til algiersk personale på ambassaden. Advarslen kom for sent: Dahmas’s kone havde allerede forsøgt at nå frem til Ambassaden, men blev arresteret på vejen. To dage efter arrestationen blev hun løsladt, og var medtaget. For medtaget til at hun kunne tage på Ambassaden, da Ambassadøren, der opholdt sig i Danmark tog på et visit til Algeriet. Ingen andre i Dahmas’s familie turde efter arrestationen nærme sig ambassaden. Dansk bureaukrati er vigtigere end menneskeliv: Danmark endte altså med at erkende risikoen for overgreb på Dahmas og hans familie i Algeriet. Selvom Flygtningenævnet tidligere havde meddelt at, de ikke havde grund til at betvivle Udenrigsministeriets oplysninger, fik Dahmas stadig ikke tilkendt asyl. Nu havde Udenrigsministeriet jo ellers direkte advaret om forholdene i Algeriet. Dokumentet skulle verificeres. Som en løsning forespurgte Dahmas’s danske advokat, om det var muligt at Dahmas’s kone kunne rejse til Tunesien og aflevere dokumentet på den Danske Ambassade her. Udenrigsministeriet kunne meddele at heller ikke i Tunesien opholdt der sig en Dansk Ambassadør. I fuldt alvor foreslår man at Dahmas’s kone tager til Tunesien og afleverer dokumentet til en dansk konsul. Man havde lige advaret imod at Dahmas’s kone afleverer dokumentet til algierere på ambassaden i Algeriet – nu forventede man at Dahmas’s kone skulle rejse rundt i Algeriet med et dokument, der kunne koste livet for både hende og den kilde, der havde bekræftet domsudskriftets ægthed. Til: Højesteret i England taler og Dahmas får asyl i England |
| Dette websted bruger frames:
Har du fundet det via søgemaskine og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her |
|