Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
Frederiksborggade 15
1360 K

(Kopi til Ministeriet for Flygtninge, Sundhedsstyrelsen, Folketingets sundheds- og socialudvalg samt udlændingeudvalg)

Klage på vegne af Fru Singh

Klageforholdet drejer sig om Amager Hospital, Psykiatrisk afdeling:

Diagnose og beslutning om ophør af behandling i forbindelse med indlæggelsesforløb i 2004 samt 3.7.05 – 23.7.05, har åbenlyst ikke taget udgangspunkt i Fru Singhs sygdomssymptomer, men i det forhold, at hun er afvist asylsøger. Følgerne har været fejldiagnosticering og fejlbehandling (afvisning af behandling), med væsentlige gener for Fru Singh og hendes ægtefælle og børn til følge. Fru Singh blev udtrappet af antipsykotisk medicin og udskrevet på trods af tydelige symptomer på, at hun var til fare for sig selv og sine børn.

I forbindelse med indlæggelsen 3.7.05 – 27.7.05 blev beslutningen om at udtrappe Fru Singh af antidepressiv og antipsykotisk medicin og snarlig udskrivelse iflg. oplysningerne i journalen truffet, imens Fru Singh udviste meget alvorlige symptomer på psykisk lidelse. Under det meste af indlæggelsesforløbet havde Fru Singh slået sig selv voldsomt i hovedet, råbt og skreget, og kastet sig imod vinduer, en dag under indlæggelsesforløbet forsøgt at kvæle sig selv i en ledning. Nogle dage havde det været nødvendigt for personalet op til flere gange dagligt, at tvangsfiksere Fru Singh med bælte og remme, og tvangsneddæmpe med stesolid injektioner.

Under udtrapning af antidepressiv og antipsykotisk medicin reduceredes Fru Singhs anfald.  Neddæmpningen ses kun at have været af nogle få dages varighed inden udskrivelse. Man kan ved udskrivelsen altså absolut ikke tale om en længere observationsperiode med henblik på at vurdere om der var opnået en stabil roligere tilstand. Fru Singh beskrives i journalen som med stærke bivirkningssymptomer, og ikke i en stabil bedring. Få dage inden udskrivelsen slog Fru Singh sig en gang i hovedet, hvilket iflg. journalen tolkes som, at Fru Singh har været stille og rolig i weekenden, og ikke har behov for medicin.

Dagen før udskrivelsen fortalte Fru Singh til lægen ved samtale 26.7.05, at hun ikke følte, at hendes hjerne fungerede, at hun havde hørehallucinationer og at hun ikke kunne kontrollere sig selv, her under at hun var bange for at komme til at gøre sine to små piger fortræd. Lægen affærdigede Fru Singh med oplysning om, at såfremt hun gjorde pigerne fortræd, risikerede hun at de blev tvangsfjernet, og at hun skulle tage hjem og passe sine børn. I journalen konkluderes, at fru Singh er blevet motiveret til at tage sig af familien, og at plan om udtrapning og udskrivelse fastholdes.  

Der synes ellers god grund til, at lægen skulle have taget Fru Singhs udtalte frygt mere alvorligt. Den voldsomt udadreagerende adfærd under indlæggelsesforløbet 3.7.05 – 23.7.05 viser en kvinde, der end ikke er i stand til at passe på sig selv og er stærkt selvdestruktiv, har kraftige bivirkninger i forbindelse med udtrapning af psykofarmika. Det går ud over min forstand, at en læge på en psykiatrisk afdeling kan vurdere, at en kvinde i den tilstand evner at kunne passe på sine børn.   

Fru Singhs udtalelser til lægen skal yderligere ses på baggrund af, at hun har et flerårigt sygdomsforløb bag sig, her under flere tidligere indlæggelser på Amager Hospital, psykiatrisk afdeling. Fru Singh er en gang i forbindelse med sin psykiske lidelse kommet til at skolde sin mindste pige under badning. Under hele Fru Singhs forløb i Danmark har der i social- og sundhedsregi været udtrykt dyb bekymring for Fru Singhs manglende forældreevne og hendes 2 små piger. Fru Singh beskrives gennemgående som en mor, der ikke ænser sine piger, som ukontaktbar og med manglende evne til at udvise omsorg for pigerne. Amager Hospital har i forbindelse med en af Fru Singhs tidligere indlæggelser selv haft kontaktet socialforvaltningen grundet bekymring for Fru Singhs forælderevne.

På en psykiatrisk afdeling, hvor lægen er i besiddelse af journalen indeholdende ovenfor beskrevne oplysninger om patienten, og hvor patienten sidder overfor og direkte siger hun ikke kan kontrollere sig selv, og er bange for at komme til at gøre sine børn fortræd, finder jeg det svært undskyldeligt, at lægen ikke opfatter patientens signal som et nødråb. Jeg skal for god orden allerede her berolige med, at Fru Singhs to små piger ikke efter udskrivelsen blev udsat for alvorligt fysiske overgreb, men at pigerne ikke kan takke Amager Hospital for det. Fru Singhs ægtefælle måtte forsøge at holde sig vågen om natten og holde opsyn i døgndrift.

Meget tyder på, at lægen har været lemfældig i sin gennemgang af journalen, bl.a oplyser lægen i journalen om samtalen 26.7.05, at Fru Singh taler om voldtægt, men ikke tidligere end ved denne samtale har talt om at have været udsat for voldtægt. Jf. Journal 23.11.04, hvor Fru Singh beskrives som oprigtigt bange i forbindelse med hendes oplysninger om at have været udsat for voldtægt i Indien, journal 6.7.05 oplyses Fru Singh at udtrykke frygt for igen at blive udsat for voldtægt, og iflg. journalen 7.7.05 fortæller ægtefællen, at han også er bange for at hun skal blive udsat for voldtægt igen.

En manglende journalgennemgang finder jeg ikke kan undskylde lægens vurdering. Det var ikke en patient, der pludselig var dukket op samme dag til akut indlæggelse. Det drejede sig om en patient i udtrapning af psykofarmika og samtalen en vurdering med henblik på udskrivning efter tre ugers indlæggelsesforløb. Lægen har haft tid til at sætte sig ind i journalen inden samtalen 26.7.05 fandt sted. Jeg skal endvidere igen henlede opmærksomheden på, at Fru Singh under indlæggelsesforløbet havde vist udvist stærk selvdestruktiv adfærd.

Dagen efter denne samtale blev Fru Singh udskrevet. Der er ikke døgnbemanding på Kongelunden, og noget færre personaleressourcer i det hele taget end på en psykiatrisk afdeling, og ingen på Kongelunden kan tvangsmedicinere eller fiksere om nødvendigt. På baggrund af oplysningerne og Fru Singhs adfærd og sygdomsforløb, finder jeg det som noget af et eksperiment, at udskrive Fru Singh til sådanne betingelser og med en besked om, gør du dine børn fortræd, risikerer du de bliver tvangsfjernet. Hvad med de børn? 

Cirka 2 uger efter at være blevet udskrevet forsøgte Fru Singh at brænde sig selv inde på et værelse og indlagt 6 dage igen. Fru Singh blev efterfølgende igen udskrevet  i en meget dårlig forfatning, beskrevet af personalet på Amager psyk. med en adfærd som ganske aparte. To dage efter 13.8.05 blev Fru Singh ved henvendelse sammen med ægtefælle og en kontaktperson fra Kongelunden akut indlagt af samme læge som udskrev hende 23.7.05. Indlæggelsen blev begrundet i at man er nødt til at indlægge til aflastning for mand og børn.  Dagen efter blev Fru Singh tilset af en anden læge, og vurderet svært psykotisk, paranoid psykose. Fru Singh blev sat i medicinsk behandling og efter yderligere nogle få dage sat i behandling med elektrochok, og er fortsat indlagt.

Jeg kan yderligere oplyse, at Fru Singh er indisk og siden 2003 ad flere omgange har  været indlagt på Amager Hospital, psykiatrisk afdeling grundet  psykosesymptomer og selvmordsforsøg i forbindelse med afslag på asyl og opholdstilladelse i Danmark. Fru Singh har under indlæggelserne tydeligt udtalt frygt for at blive udsat for overgreb ved tilbagesendelse til  Indien.

Fru Singhs psykiske lidelse og angst kan altså meget vel tænkes at have en sammenhæng med at hun i Indien var udsat for massevoldtægt. Det vil være naturligt med en psykisk reaktion. Ser vi bort fra første indlæggelse i 2003, hvor Fru Singh selv ønskede at lade sig udskrive, har man ved indlæggelserne på Amager Hospital ikke siden på et eneste tidspunkt forholdt sig til at Fru Singh har behov for intensiv traumebearbejdning. Den 23.11.04 er oplyst om behov for psykoterapeutisk tilbud med en konstatering af, at dette er svært at efterkomme grundet sprogproblemer. Der er ikke taget stilling til, at disse sprogproblemer kan imødegås med tolk, i stedet har man efterflg. hver gang, når Fru Singh blev indlagt suicidal, nogle gange med psykotiske symptomer efter afslag på opholdstilladelse, konkluderet at det er en affektreaktion på afslaget, at affekten vil klinge af, og at hun sandsynligvis kan udskrives efter et par dage under tæt observation.  

Jeg finder en sådan behandling i psykiatrisk regi overfladisk og uetisk. Man kan sammenligne Fru Singhs sygdomsforløb og den behandling hun har været udsat for med en fysisk sygdom forårsaget af udefrakommende begivenheder, eksv. Madforgiftning. Jeg tvivler på, at lægerne ville nøjes med at konstatere, forgiftningen skyldes: at pågældende er tvunget til at spise mad der leveres fra det køkken, hvor maden indeholder kolibakterier, symptomerne plejer at klinge af i løbet af et par dage, så patienten kan udskrives igen, - hold patienten under tæt observation, det er ikke vores opgave at tage stilling til eller at gøre opmærksom på årsagen. Mig bekendt har læger pligt til at forsøge at helbrede, og gøre opmærksom på hvis udefrakommende begivenheder eller påvirkninger giver årsag til sygdom hos mennesker. En behandlings- og oplysningspligt, der vel ikke bliver mindre af, at det drejer sig om psykisk sygdom eller en afvist asylsøger.

Desværre synes indstillingen at have været hos nogle af lægerne på Amager Hospital, psykiatrisk afdeling: Fru Singh er afvist asylsøger, så det er ikke vores opgave at gøre andet end at dæmpe de værste symptomer. Hos andre læger på samme afdeling: Fru Singh er afvist asylsøger og derfor pr. definition simulant.

Mig bekendt har læger fungerende på hospitaler betalt af det offentlige i Danmark, pligt til at tilbyde nødvendig tilgængelig behandling til en syg patient, uanset patientens sociale status, og uanset at behandlingen kræver tolkebistand.

I skrivende stund, har jeg netop modtaget en fax fra Fru Singhs ægtefælle. Faxen indeholder en behandlingsplan fra Amager Hospital psykiatrisk hospital af 3.10.04. Det oplyses her at Fru Singh har diagnosen psykose uspec, under indlæggelse har fået 16 ECT-behandlinger, der har dæmpet hendes uro, men formentligt ikke fjernet de psykotiske symptomer. Endvidere er oplysninger om medicinering.

Iflg. planen skal Fru Singh udskrives til Kongelunden i løbet af et par uger, og overnatte i denne uge.

På baggrund af Fru Singhs sygdomsforløb og nuværende symptomer finder jeg det groft uforsvarligt af hensyn Fru Singhs ægtefælle og børn, at udskrive hende til Kongelunden. Både børn og ægtefælle er hårdt belastede til yderste grænse af Fru Singhs sygdom, har fået traumer af at skulle passe på hende. Kongelunden er ikke en behandlingsinstitution, men er baseret på at beboerne kan klare sig alene om natten. Ægtefællen kan ikke tillade sig at sove, fordi han skal holde vagt over, at Fru Singh ikke gør sig selv eller sine børn fortræd.

Såfremt Amager Hospital ikke foretager længerevarige behandlingsforløb, bør de foreslå et behandlingssted, eller et sted, hvor man har ressourcer til at hjælpe og passe på  Fru Singh, eller henstille til relevante kommune.

I stedet kaster Amager Hospital ansvaret for en så syg kvinde over på en ægtefælle, der yderligere står med ansvar for to små børn.

Med venlig hilsen