Støttekredsen for Flygtninge i Fare
Indiske flygtninge i fare
Familien Singh torturoffer fra Punjab
Sagen tages op i Folketingsudvalgene
17-11-2005
Støttekredsens
Nyhedsbrev

Fru Singh er alvorligt psykisk syg efter at have været udsat for alvorlige overgreb i Indien.

Vi har tidligere skrevet om familien, hvordan Fru Singhs tilstand er blevet forværret i Danmark, grundet hendes frygt for at blive sendt tilbage Indien. Om Psykiatrisk hospital, der dårligt kan magte hende, men alligevel jævnligt udskriver hende til asylcentret,  hvor hun har en mand, der så både skal passe på fru Singh og ægteparrets to små piger.

Det er en umulig opgave hr. Singh er sat på. Han kan ikke gå et øjeblik, fru Singh er dybt psykotisk og ved ikke, hvad hun gør. Det er naturligt også en voldsom belastning for parrets to små piger, at skulle gå op og ned af en så psykisk syg mor, som de ikke kan komme i kontakt med.

I flere år er der blevet skrevet indberetninger til kommunen, om at børnenes tarv er truet. Indtil nu har kommunen kun læst rapporterne, holdt møder og konstateret. Der burde for lang tid siden have været fundet en psykiatrisk behandlings- eller opholdsinstitution til fru Singh. Det har man ikke gjort, fordi hun er afvist asylsøger.

Sagen er nu rejst i både Folketingets Sundhedsudvalget (vi ved ikke af hvem) og i Socialudvalget af Martin Lidegaard. Det er en personsag, så den skal behandles fortroligt af udvalgene, så det er dermed ikke sikkert at vi kan viderebringe, hvordan sagen behandles af udvalgene.

Fru Singh er psykisk syg efter at have været udsat for massevoldtægt i Indien og sg frygt for at blive sendt tilbage og udsat for voldtægt igen. Ægteparret var i Indien en dobbeltklemme mellem private militser og indisk politi.

Der foregår tilfældige arrestationer og udøves tortur i Indien.

Ægteparret fik afslag på asyl

 
Dette websted bruger frames: Har du fundet det via søgemaskine og ikke fået menuen med klik: http://www.stoettekredsen.dk
Har du åbnet dokumentet via menuen og ønsker at læse det uden frames: klik her
Til tops
stoettekredsen@stoettekredsen.dk