Asylsager i årets løb.

Iført skudsikker vest, og omgivet af en dansk hær til at beskytte sig kunne vi i TV-avisen søndag d. 1. februar 2004 følge statsminister Anders Fogh Rasmussen på et såkaldt hemmeligt lynvisit i Irak. - På TV-journalistens afsluttende spørgsmål om, hvad Statsministeren så havde fået ud af besøget, fortalte statsministeren, at han følte sig bekræftet i, at  det havde været rigtigt i at gå i krig:
 – ”For at befri den irakiske befolkning” – udtalte statsministeren.

Oven på den udtalelse, synes vi at statsministeren skylder en stor undskyldning til de mange forfulgte irakere, som det lykkedes at flygte til Danmark under Saddam Husseins regime. Alle de forfulgte, der til trods for den undertrykkelse som statsministeren nu begrunder krigen med, fik afslag på asyl. – Eller irakere som i årevis måtte leve i et helvede af frygt og angst, fordi afgørelserne på deres asylsager blev udskudt og udskudt og sagerne sat i bero under henvisning til at udlændingestyrelsen skulle på fact-finding mission, og det ene og det andet.

Oven på statsministerens udtalelse finder vi yderligere det må være på plads at forlange en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor Udlændingestyrelsen bruger penge på fact-finding missioner. Styrelsen nåede jo frem til det stik modsatte resultat om Saddam Husseins regime, end det statsministeren iflg. sin udtalelse til TV-avisen d. 1.2.2004 var nået frem til.

Iflg. styrelsen var  Irakere, der har været fængslet den ene gang efter den anden og udsat for tortur, ikke i risiko for at blive udsat for tortur igen, hvis bare de vendte frivilligt tilbage til Irak  - Irakere, der var deserteret fra hæren under Saddam Husseins regime, var iflg. styrelsens konklusion heller ikke i risiko for at blive udsat for tortur og henrettelse. Dengang hed det sig, at ethvert land har ret til at lovgive om sine egne borgere, og at de ikke risikerede en uforholdsmæssig høj straf. – For et stort antal Irakere, der af den ene eller den anden grund, eller uden nogen grund var kommet i de irakiske myndigheders søgelys, - irakere der oplyste om tortur og henrettelser af slægtninge,  konkluderede udlændingestyrelsen at de ikke ville være i søgelyset, hvis de vendte frivilligt tilbage til Irak. –  Hver gang henviste Udlændingestyrelsen til sin fact-finding mission. Flygtningenævnet baserede sine afslag på samme.

En så frygtelig fejltagelse bør da undskyldes overfor de forurettede. – Og  en konsekvens må da være, at afgørelser i asylsager hører op med at blive baseret på udlændingestyrelsens fact-missioner. Det er jo menneskers liv, der er på spil. Her nogle uskyldige irakeres.